4 agerhøns
2 store madæbler
100 g smør
1 lille selleri
1 bundt bredbladet persille
lidt sukker
lidt olie
salt og peber
Peberrodscreme:
4 æggeblommer
4 dl cremefraiche
1 lille stykke peberrod
Tilbehør:
Små, kogte kartofler sauteret i smør/olie med salt og hvidløg.
Æblerne skrælles, befries for kernehus, skæres i både og koges i smør med et par spsk vand. Når æblerne er udkogte, rives den skrællede selleri og koges med i æblepure'en, som smages til med lidt sukker, salt og peber. Den hakkede persille røres i til sidst.
Æggeblommer og cremefraiche varmes uden at koge under stadig piskning til konsistensen er cremet. Smag til med salt, peber og en knivspids sukker samt den fintrevne peberrod. Den kan evt. laves i forvejen og varmes, mens kødet steger.
De istandgjorte agerhøns krydres med salt og peber og pensles med olie. Steges i en 150° varm ovn i 2x15 min. (med 10 min. pause) og venter tildækket i 10 min. før de skæres ud. Anret agerhønsene sammen med den æblestuvede selleri, og byd peberrodscremen til.