4 agerhøns
100 g mager bacon
300 g grønne linser fra Puy
2 porrer
2 gulerødder
¼ selleri
1 ½ l. bouillon
1 løg
4 nelliker
50 g smør
2 ½ dl cremefraiche
salt og peber
Tilbehør:
Server med skrællede kartofler i store stykker, kogt i saltvand. Kom en klat smør på kartoflerne og drys med persille.
Gør grønsagerne i stand og skær dem i tern.
Svits først bacon i tern og så grønsagerne i smørret og kom de vaskede linser i.
Hæld bouillonen ved og lade det koge op.
Rens agerhønsene for blod- og fjerrester, salt dem ind- og udvendig og læg dem ned i gryden sammen med det hele pillede løg, som er spækket med nellikerne.
Læg låg på gryden og lad det simre i 45 minutter.
Tag agerhønsene op og lad dem trække tildækket i 10 minutter.
Tag løget op og kasser det.
Smag linserne til med salt og peber og evt. lidt Aceto Balsamico og rør cremefraiche i.
Skær agerhønsene i halve og server dem sammen med linserne.