Logo

3-dages-gryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kg stykke kalvebov (uden ben)
1 ½ l. vand
1 spsk groft salt
5-6 hele peberkorn
2 laurbærblade
4 porrer
3-4 gulerødder
1 selleri
1 persillerod
persille

(2. dag):
1 dåse flåede tomater
1 pakke cocktailpølser
125 g champignon (gerne mere)
2 spsk smør og olie
1-2 peberfrugter

(3. dag):
250 g grønne linser
2 porrer
evt. 1-2 dl bouillon eller rødvin
1 kvist timian
1-2 fed hvidløg
8-10 sorte oliven
1 spsk kapers

Kogt kalvekød med grønsager (1. dag):
Kom kalvekødet i en gryde og hæld vand på. Bring i kog og skum fri for urenheder. Tilsæt salt og peber samt laurbærblade . Lad det småkoge under låg i 1 time.
Gør imens grønsagerne i stand og skær dem i apssende stykker, gulerødder og selleri i stave, porrer i skiver og persillerod i små terninger. Kom grønsagerne i, og lad det koge endnu en ½ times tid. Smag til. Skær kødet i pæne skiver og kom det tilbage i suppen.

Serveres i et dybt fad med persilledrys på. Sennep og groft brød serveres til.

Tips:
Hvis der er grønsager til overs, tages de op af suppen og opbevares i køleskab for sig selv.

Blandet grønsagsret (2. dag):
En pæn del af kødet vil sikkert være spist, men måske vil der være lidt grønsager igen. Skær dem i meget små stykker. Tilsæt yderligere ingredienser til 2. dag. Skær evt. rester af kogt kalvekød i meget små terninger og kom dem i suppen sammen med resten af grønsagerne. Hæld de flåede tomater i med væde og tilsæt cocktailpølser og fintsnittet peberfrugt. Rist skivede champignoner for sig i en lille gryde, kom dem i retten. Varm igennem og smag til.
Pasta og løstkogte ris kan serveres til.

Husets linseret (3. dag):
Suppen er efterhånden kogt så meget ind, at den dybe tallerken er skiftet ud med en flad. For at give mere fylde til retten, bliver der på 3. dagen bl. a. tilsat linser. I stedet for linser, kan der tilsættes en dåse hvide bønner.
Kom linserne i retten sammen med de fintsnittede porrer. Hæld væden ved sammen med timiankvist en og det pillede, flækkede hvidløgsfed. Lad retten snurre ved svag varme, til linserne er møre, ca. 40 min. Rør jævnligt, så retten ikke brænder på. Smag til og bland oliven og kapers i. Godt landbrød serveres til gryderetten.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.253 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her