Logo

- Nytårsmenu

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- Nytårsmenu

Røget hellefisk i kalvebouillon Tilberedningstid: 45 min.

Marineret oksemørbrad og saltkartofler Tilberedningstid: 60+ min.

Islagkage med kokos og bagt ananas Tilberedningstid: 60+ min.

 

Røget hellefisk i kalvebouillon

Forretten kan gøres klar, så man blot mangler at hælde bouillon over og grille eller bage fisken.
Grill eller bag den røgede hellefisk mens mørbraden hviler og inden de salte kartofler bliver bagt.

1,5 dl cremefraiche

3 spsk fintrevet frisk peberrod
friskkværnet peber
25 g smør - smeltet
6 skiver røget hellefisk (ca. 300 g)
1 dl kalvebouillon
Pynt: høvlet frisk peberrod og karse i små buketter
Tilbehør: 150 g ristet rugbrød
*
Vend forsigtigt cremefraiche sammen med peberrod og peber.

Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
Fordel det smeltede smør i bunden af 6 flade, ovnfaste portionsforme (ca. 12 cm i diameter).

Læg en skive røget hellefisk i hver og fordel bouillonen over fisken.

Stil formene på en bageplade og grill ca. 2 min. eller bag fisken øverst i ovnen ca  5 min. ved 225°C.

Læg lidt dressing på den lune hellefisk og pynt med peberrod og karse.

Server straks. Server resten af dressingen i en skål ved siden af.
Tips: I stedet for røget hellefisk kan man bruge røget laks.

Madopskrift billede

Marineret oksemørbrad og saltkartofler


Marineret oksemørbrad:
1 stykke oksemørbrad (ca. 1,2 kg)
friskkværnet peber
1 dl cognac
3 brede strimler appelsinskal
1 spsk grønne madagaskarpeberkorn - uden lage
25 g smør
1 tsk groft salt
2 dl vand

Saltkartofler:
1 ½ kg små, faste kartofler, fx nix pille
1 ½ liter vand
300 g groft salt (ca. 23/4 dl)
50 g smør

Grønsager:
25 g smør
5 rødløg i tynde både (ca. 400 g)
300 g slikærter
1 sharonfrugt i halve både (ca. 200 g)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Sauce:
½ liter Karolines Køkken madlavningsfløde 18%
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 ½ tsk lys saucejævner
kulør

Pynt: appelsinskal i meget tynde strimler
*
Marineret oksemørbrad:

Fjern eventuelle hinder og sener fra mørbraden og drys den med peber. Kom kødet i en plasticpose egnet til madvarer sammen med cognac, appelsinskal og madagaskarpeber.

Luk posen tæt og lad kødet marinere i køleskab i ca. 2 timer - vend et par gange.

Tag kødet op af marinaden (gem marinaden) og dup kødet tørt. 

Lad smørret blive gyldent i en sauterpande.

Drys kødet med salt og brun mørbraden på alle sider (ca. 3 min. i alt).

Kom vandet i en bradepande (ca. 22 x 30 cm) og læg den brunede mørbrad på ovnens rist - ovenover.

Steg kødet midt i ovnen ca. 65 min. ved 100ºC.

Hvis bradepanden er ved at koge tør så tilsæt lidt mere vand.

Tag stegen ud efter ca. 1 time og mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur - Den skal være ca. 58ºC.

Steg evt. kødet færdigt de sidste 5 min.

Stil mørbraden tildækket og hold den varm - gem skyen.

Sæt ovnen på 250°C.
 
Saltkartofler: Skrub imens kartoflerne.

Bring vand og salt i kog i en gryde og rør til saltet er opløst.

Tilsæt kartoflerne og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 15 min.

Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre.

Skær smørret i mindre stykker og lad det smelte sammen med kartoflerne. Hæld kartofler og smør ud på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ca. 15 min. ved 250ºC.
 
Grønsager:

Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner.

Svits løgene i ca. 2 min. Tilsæt ærter og svits i yderligere ca. 1 min.

Tilsæt sharonfrugt, salt og peber og varm grønsagerne godt igennem.

Smag til.
 
Sauce: Kom marinade og sky i en tykbundet gryde og bring det i kog. Kog blandingen ved kraftig varme og uden låg til der er ca 1 dl tilbage. 

Si skyen og kom den tilbage i gryden.

Tilsæt fløde, salt og peber og bring saucen i kog.

Tag gryden af varmen og pisk saucejævner i.

Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min.

Tilsæt kulør og smag til.

Tips: Oksemørbraden kan steges, så den hviler ½-1 time. Pak kødet rigtig godt ind i alufolie og flere lag rene viskestykker. Kødet vil holde sig lunt, uden at være brandvarmt. Men hvis blot sauce, kartofler og grønsager er godt varme, er det i orden. Kartoflerne kan stå klar på bagepladen i et par timer, så de blot mangler at blive stegt i ovnen. Grønsagerne kan ligge rengjorte i køleskabet i flere timer, men de bliver mest lækre, hvis de bliver tilberedt lige før de skal spises. Saucen kan gøres færdig, når stegen er kommet ud af ovnen og blot varmes igen, når den skal spises.

 

 Madopskrift billede
Islagkage med kokos og bagt ananas


Kokosis:
5 dl liter vanillecreme
125 g fint rørsukker (ca. 1,5 dl)
1 dåse kokosmælk (ca. 400 g)
½ dl friskpresset limesaft

Bunde:
125 g smør
100 g meget grofthakkede, smuttede mandler
125 g rørsukker (ca. 11/2 dl)
1 spsk hvedemel
125 g kokosmel (ca. 31/2 dl)

Bagt ananas:
1 frisk ananas (ca. 1,6 kg)
3 spsk fint rørsukker
1 tsk fintrevet limeskal
1 spsk friskpresset limesaft
2 spsk hakkede friske citronmelisseblade
Pynt: friske citronmelisseblade
*
Kokosis: Stil vanillecremen i fryseren i ca. ½ time.

Kom sukker og den kolde creme i en skål og pisk til cremen er luftig og sukkeret er opløst.

Pisk hurtigt kokosmælk og limesaft i cremen.

Kom blandingen i en metalform (ca. 2½ liter).

Dæk formen med alufolie og stil blandingen i fryseren ca. 3 timer eller til den har konsistens som softice - rør i isen 3-4 gange under indfrysningen.
 
Bunde: Smelt imens smørret i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner.

Tilsæt mandler, sukker, hvedemel og kokosmel.

Varm blandingen igennem ved jævn varme og under omrøring i ca.1 min.

Tag gryden af varmen.

Spænd et stykke bagepapir fast mellem ringen og bunden i en springform (ca. 22 cm i diameter).

Pres halvdelen af kokosmelblandingen formen.

Bag bunden midt i ovnen ca. 5 min. ved 200°C.
Åbn springformen og træk bunden - med bagepapir - over på en bagerist.

Bag den anden bund på samme måde. Lad den køle af i formen.
 
Kom den halvfrosne kokosis på bunden i springformen.

Stil islagkagen tildækket i fryseren i mindst 6 timer.

Tag islagkagen ud af fryseren og stil den i køleskabet ca. 2 timer før serveringen. 
 
Bagt ananas: Skær enderne af ananassen.

Skræl den ved at lade kniven følge frugtens form - skær så dybt at de brune "prikker" forsvinder.

Flæk ananassen i 4 både og fjern midterstokken.

Skær derefter ananaskødet i små tern (ca. 900 g ananaskød).

Kom ananasternene i en bradepande (ca. 22 x 30 cm).

Drys med sukker og bag dem midt i ovnen ca. ½ time ved 200°C. 

Lad ananasternene køle lidt af og tilsæt limeskal, -saft og citronmelisse.

Smag til.
  
Tag islagkagen ud af formen - træk evt. en lun kniv langs kanten.

Fjern bagepapiret og stil kagen på et fad.

Knæk den anden bund i pæne stykker og anret dem på og rundt om kagen.

Kom den lune ananas i en skål og server den til islagkagen.
 
Tips: Den bagte ananas kan også serveres kold.

Bunden uden is kan fryses eller opbevares i en kagedåse i ca. 4 døgn.
Is, bunde og bagt ananas kan også laves med almindeligt sukker (melis).

Lime kan erstattes af citron.

Indkøbsliste

Frugt og grønsager:
1 ananas (1600 g)
3 appelsinskal
friske citronmelisseblade
1 lime frugt
karse
1,5 kg kartofler mellemstore.            

peberrod
5 rødløg (400 g)
1 sharonfrugt (200 g)
300 g slikærter

Kød / Fisk:
1 stykke oksemørbrad (1200 g)
6 skiver røget hellefisk (300 g)

Mejeriprodukter:
1,5 dl cremefraiche 18%
5 dl madlavningsfløde 18%
5 dl vanillecreme
1 pk smør

 

Kolonial:
cognac
hvedemel
kalvebouillontern
125 g kokosmel
kulør
lys saucejævner
1 spsk madagaskarpeberkorn
150 g rugbrød
rørsukker

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 16.896 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her