Der stilles store krav til hjertet. Omkring 40 års alderen er åreforkalkning i hjertets egne blodkar den mest almindelige årsag til hjertebesvær. Disse blodkar kaldes kranspulsårer eller "koronarkranspulsårer". Åreforkalkning i kranspulsårerne indsnævrer dem, hvilket medfører, at blodet har svært ved at passere. Hjertet får ikke nok iltet blod og fungerer ikke effektivt. I begyndelsen kan der forekomme advarselssymptomer i form af forbigående brystsmerter , dvs. hjertekrampe eller angina pectoris. Ved totalt stop af blodgennemstrømningen i en kranspulsåre indtræder en hjerteinfakt (en blodprop), og en del af "pumpefunktionen" går tabt.
Årsagen til det alt sammen er åreforkalkning.
Åreforkalkning
Mange mennesker foruroliges over de grå hår, der dukker op med alderen, eller hår der tabes. Andre frygter rynker i ansigtet eller en "druknæse" - "rød næse". Alle disse skønhedsfejl er åbenbare, kan ses, og man får også ret ofte bemærkninger om disse alderdomstegn. En del af dem kan man gøre noget ved, andre er sværere at lave om på, selv om nogle vil gøre alt for at bremse alderdomstegnene. Udvikling af åreforkalkning i blodkarrene kan man desværre ikke se med øjnene alene, og man mærker ikke problemet, før skaden er sket.
Men i dag ved vi, at du kan gøre noget ved dette alderdomstegn, ÅREFORKALKNING.
Der findes 3 vigtige, såkaldte risikofaktorer, som fremmer udviklingen af åreforkalkning i betydelig grad:
Tobaks- og cigaretrygning
Høje blodfedtværdier = kolesterol
Højt blodtryk
Rygning
Et af vor tids største miljøproblemer er tobaksrygning. Intet giver os så dårligt miljø som det. Rygning påvirker udviklingen af åreforkalkning i hele kroppen. De, som ryger, er dem, som i deres unge år rammes af åreforkalkningssygdomme. Derfor:
Begynd aldrig at ryge! Hvis du ryger - hold op!
Blodfedt
Hvad er blodfedt, og hvorfor er det der? For det meste mener vi kolesterol og ind imellem triglycerider, når vi taler om blodfedt. Der forekommer også andre fedtstoffer i blodet, men dem måler man kun i meget specielle sammenhænge.
Der er fedt i den mad, vi spiser. Når maden kommer ned i tarmen, tager kroppen sig af fedtet. Det sker ved, at det suges gennem tarmvæggen til blodet og flyder i blodet som blodfedt. Nogle timer efter et måltid har vi mere blodfedt end fx. om morgenen. Kroppen danner også selv blodfedt. Fedtet transporteres med blodet til forskellige dele af kroppen, hvor det bruges, forbrændes og giver energi. Hvis man spiser mere end kroppen har brug for, bliver det, der er for meget, omdannet til fedt.
I blodfedtstofferne transporteres de fedtopløselige vitaminer også (fx. de essentielle fedtsyrer), som vi skal have gennem maden. Mængden af blodfedt påvirkes først og fremmest af, hvad man sidst har spist og hvornår. For at få en værdi af blodfedt, som kan sammenlignes fra den ene gang til den anden, måler man helst blodfedtet om morgenen inden morgenmåltidet. På den måde undgår man tilfældig påvirkning fra den mad, man lige har spist.
Sommetider taler din læge måske om lipoproteiner. Det er den blandingsform, hvorunder blodfedtstofferne forekommer i blodet. Fedt er som bekendt ikke opløseligt i vand og derfor heller ikke i blod (tænk på, at olie flyder oven på vand). For at kunne transporteres i blodet er blodfedt blandet med æggehvide, protein. Denne blanding kaldes lipoprotein. Lipoproteinerne varierer i mængde og sammensætning. Der er frem for alt to lipoproteiner, som indeholder kolesterol.
En form er LDL efter engelsk low density lipoprotein = lipoprotein med lav tæthed. I LDL sker transporten af kolesterol til kroppens forskellige celler. Det er det kolesterol, som kan ophobe sig i blodkarrenes vægge og kan blive årsag til åreforkalkning og indsnævrede blodkar. Kolesterolet i LDL kaldes sommetider for "det onde kolesterol" til forskel fra det, der er i HDL, som kan gå under navnet "det gode kolesterol".
HDL kommer fra det engelske high density lipoprotein = lipoprotein med stor tæthed. Dette lipoprotein transporterer overflødigt kolesterol fra forskellige celler i kroppen til leveren, hvor der kan ske en udskillelse via tarmen. Denne transportvej er den eneste måde, kroppen kan skille sig af med overflødigt kolesterol. Det er årsagen til at kolesterol i HDL kaldes for det gode kolesterol. I andre af blodets lipoproteiner transporteres triglycerider, som der heller ikke må være for mange af i blodet.
For meget blodfedt
Man skal have fedtstof i blodet. Kolesterol er nødvendigt, for at cellerne kan fungere. Derudover opbygges visse hormoner af kolesterol. Kroppen danner selv ca. 1 gram kolesterol i døgnet. Det er, hvad vi normalt har brug for. Derfor skulle vi egentlig ikke have behov for at få mere kolesterol gennem maden. At have for meget blodfedt er ikke godt og kan føre til tidlig åreforkalkning.
Hvem har for høje blodfedtværdier?
Den vigtigste årsag til, at store mængder blodfedt har tiltrukket sig så stor opmærksomhed, er, at åreforkalkning starter tidligere i en yngre alder hos personer med for meget blodfedt. Omkring 50% har for højt indhold af blodfedt. I andre lande som Japan og Italien, hvor man bl.a. har andre madvaner, er det en meget mindre del af befolkningen, som har stort indhold af blodfedt. I de lande er åreforkalkningssygdomme blandt midaldrende mænd ikke så almindelig som her.
Hos en del personer er tilstanden med for meget blodfedt arveligt. Hos dem ser man ind imellem forandringer i huden, fx. xantom eller, hvis de sidder på øjenlågene, xantelasma. Nogle gange er voldsomme mavesmerter tegn på meget store mængder triglycerider i blodet. Høje blodfedtværdier forekommer også ind imellem ved andre former for sygdomme, fx. diabetes/sukkersyge, galdestenslideiser , leversygdomme, nyresygdomme, fedme og ved lavt stofskifte. Ved en del af disse lidelser stiger blodfedtet som en følge af grundsygdommen og forsvinder, når denne behandles.
Blodets kolesterolkoncentrationer, der er lavere end 5,2 millimol/liter er helt normale værdier, mellem 5,2 og 6,5 er grænseværdier, og over 6,5 millimol/liter er høje værdier. Man forestiller sig blodkolesterolet som et spejlbillede af LDL - det onde kolesterol. Store mængder triglycerider i blodet forekommer ofte, når man er overvægtig og især ved bugfedme, når man er rund omkring maven. Hos de personer er mængden af HDL kolesterolet - det gode kolesterol-lille.
Forsvinder for højt blodfedtindhold?
Hvis man har for meget blodfedt, bliver der ikke mindre af det, med mindre man gør noget ved det. I de allerfleste tilfælde er det en kronisk tilstand, som det er nødvendigt at behandle resten af livet. Ofte er en omlægning af madvaner tilstrækkelig behandling. Personer med for meget blodfedt skal derfor altid begynde med at ændre madvaner.
Se: Mad, som nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme ♥.
Andre behandlingsformer ved højt blodfedtindhold
At lave om på det, man spiser, er ikke altid nok, for at man kan sænke et højt niveau af blodfedt til et normalt, lavt niveau. I den situation findes en del medicin, som nedsætter mængden af blodfedt. Den slags medicin er receptpligtig og skal ordineres af en læge. Ved behandling af for meget blodfedt er det vigtigt, at man regelmæssigt får blodfedtindholdet kontrolleret hos sin læge.
Højt blodtryk
Du har højt blodtryk, hvis overtrykket, det systoliske blodtryk, er mere end 160 mm kviksølv og/eller undertrykket, det diastoliske blodtryk er mere end 90 mm kviksølv. Det gælder, hvis du er under 60 år. Er du ældre kan et højere blodtryk accepteres som normalt. Har du både højt blodtryk og for højt blodfedtindhold, udvikles åreforkalkning ekstra hurtigt. Ryger du tilmed, er du en såkaldt højrisikoperson.
Har du et lidt forhøjet blodtryk og samtidig vejer for meget, kan du ved at ændre dine madvaner sænke dit blodtryk ca. 5 procent. Du skal spise mindre fedt, navnlig mættet fedt, og bruge mindre salt i maden.
Hvordan får jeg at vide, hvad min mad indeholder?
Alle opskrifter i »♥ venlig« er, som du har set, næringsstofberegnede. Hvis du vil lære mere om, hvad maden indeholder, så se: Mad, som nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme ♥.