1 bæger pasteuriseret hele æg uden skal
Ryst bægeret.
Tag låget/foliet af et bæger med hele æg uden skal.
Sæt en gryde med vand over at koge.
Kom bægeret ned i ca. 80 ºC varmt vand.
Pas på, at der ikke kommer vand ind i bægeret, da det vælter nemt.
Tilberedes flere bægre ad gangen, lad dem da sidde sammen, da de ikke så nemt vælter.
Skulle de alligevel vælte, så lad dem ligge, da ægget størkner hurtigt.
Bægrene skal nu simre i 8 min.
Der kan forekomme små lufthuller i æggestanden.
Vandet må ikke buldre koge, da det giver store lufthuller i æggestanden.
Vend det ud og lad det blive koldt.
Skær det i de ønskede stykker, og pynt evt. dit smørrebrød.
Tips: Tilsæt evt. krydderier efter eget ønske:
Salt, peber, chili, paprika, hvidløg m.v.