1 skive franskbrød med smør
1 hårdkogt æg
2 spsk kryddermayonnaise
10-14 pillede grønlandske rejer
1 lille kvist dild
Del ægget en gang på den lange led.
Tag en tynd urtekniv og skær ægget i både.
Start for enden af brødet og læg bådene efter hinanden, så spidsen af ægget går ud over kanten.
Vend brødet 180º og fortsæt på samme måde - øvelse gør mester!
Læg en bræmme af kryddermayonnaise i midten og læg rejerne ned igennem med hoved og hale samme vej.
Pynt med dildkvisten.
Kryddermayonnaise:
2 æggeblommer, pasteuriserede
1 tsk salt
1 spsk eddike
½ l olie
Rør blommer og salt hvidt og tykt, tilsæt eddiken. Hæld olien i lidt ad gangen, ellers skiller den. (Hvis uheldet er ude, kom da 1 lille glas koldt vand i).
Smag mayonnaisen til med:
1 tsk HP sauce
1 tsk Worcestershiresauce
1 tsk stærk dijonsennep
1 tsk flydende Maggi-krydderi
1 tsk citronsaft
salt og peber
Til sidst tilsættes
2 spsk cremefraiche 18%