Æblemos:
4 store madæbler
1 dl vand
1 tsk vaniljesukker
smag til med sukker
Æblekagerasp:
2 dl rasp
1 ½ dl sukker
Pynt:
1 dl piskefløde
ca. 8 tsk ribsgele
Æblemos: Skræl æblerne og skær kernehusene ud.
Skær æblerne i stykker og kom dem i en gryde med vand og vanilje.
Giv dem et opkog og lad dem herefter koge forsigtigt, til de moser helt ud.
Rør i dem af og til, så de ikke brænder på.
Når æblerne er kogt helt ud, smages mosen til med sukker, alt efter hvor
sure æblerne er.
Lad æblemosen køle af.
Æblekagerasp: Læg et stykke rent bagepapir klar på køkkenbordet til at
køle raspen af på, når den er færdig.
Bland rasp og sukker på en pande, tænd for blusset og rør hele tiden i
raspblandingen, mens sukkeret begynder at smelte, og blandingen lidt efter lidt bliver gylden.
Når raspen er gyldenbrun og dufter lidt af karamel, hældes den ud på
bagepapiret.
Rør i raspen med en gaffel i et på minutter, så den ikke klumper sammen, og lad den herefter køle helt af.
Når både æblemos og rasp er kølet af, lægges skiftevis lag af mos og rasp i en skål.
Pisk fløden lige inden servering og bred flødeskummet ud på toppen af
æblekagen.
Pynt med ribsgelé, der er kuglet op med en teske.
Energi pr. person: 1300 kj (310 kcal.), Energifordeling: Protein 3%,
Kulhydrat 77%, fedt 20% (7g).