500-750 g saltet flæsk og bacon
500 g æbler
Sukker efter smag
Stegefedt fra tilberedningen
Baconen skæres i ca. ½ cm tykke skiver, der steges lysebrunt på en pande.
Fedtet hældes fra i en skål løbende.
Det saltede flæsk befris for sværen og skæres i strimler på størrelse som pommes frites.
Steg også flæsket og hæld fedtet fra, så kødet bliver sprødt.
Bacon og flæsk holdes varmt, mens æblerne laves.
Æblerne skylles, deles i fire dele og kernehuset fjernes.
Derefter skæres æblestykkerne til tynde både og steges møre i fedtet fra flæsk og bacon.
Drys sukker over, men ikke for meget.
Ved serveringen lægges bacon og flæske strimlerne oven på æblerne i et fad og der serveres rugbrød til.
Et sikkert hit ved julefrokosten på Djurs er Æbleflæsk. Æbleflæsk kan laves på mange måder, men denne er helt speciel.