Sommerens bær og frugter med creme og marengsbund og så lidt
flødeskum - så er den hjemme
Til 4-6 personer Tilberedningstid: ca. 2 timer
Marengsbund:
3 æggehvider
125 g (1½
dl) melis
Creme:
2 æggeblommer
2 spsk melis
1 spsk maizenamel
2½ dl mælk
2½ dl piskefløde
250 g jordbær
*
1. Pisk æggehviderne meget stive.
Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens der piskes.
Marengsmassen skal være blank og jævn.
2. Smør et stykke bagepapir og drys med hvedemel.
Fordel marengsmassen i en ca. 25 cm stor cirkel.
Bag den i en 150 °C varm ovn i 1½ time.
Ovndøren skal stå på klem den sidste halve time.
3. Rør æggeblommer, sukker, maizenamel og mælk sammen i en
kasserolle.
Varm cremen op og lad den jævne.
Den må ikke koge.
4. Lad cremen køle, men rør i den af og til, så den ikke
trækker skind.
Pisk fløden stiv.
Læg marengsbunden på et stort fad, fordel cremen over.
Læg flødeskummet over cremen og arranger forsigtigt de
skyllede, nippede jordbær øverst.
Server straks.