Logo

Flødeis med karamelliseret bacon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Flødeis med karamelliseret bacon

 

En overraskende og lækker is med små stykker bacon i. Hvis du synes, at det er for vildt, så vend hakket mørk chokolade i iscremen i stedet for bacon.

Arbejdstid: 45 min. Koge/bagetid: 20 min. Frysetid: 4-6 timer Fryseegnet.

 

#

125 g bacon i skiver

2-3 spsk farin

2½ dl mælk

125 g rørsukker

1 stang hel kanel

6 æggeblommer (evt. pasteuriserede)

2½ dl piskefløde

*

Tænd ovnen på 225 °C.

Bred baconskiverne ud på en bageplade med bagepapir og drys dem med farin.

Bag dem ca. 7 min. på hver side og læg dem til afdrypning på en rist.

Hak dem fint i en hurtig hakker/ foodprocessor eller med en kniv.

 

Giv mælk, rørsukker og kanel et hurtigt opkog og lad det trække 10 min.

Tag kanelstangen op og pisk æggeblommerne i.

Pisk det over svag varme eller vandbad, til massen får en cremet konsistens (det må ikke koge).

Hæld det straks over i en skål til afkøling.

 

Pisk fløden til skum og vend den i den afkølede creme sammen med baconstykkerne.

Fyld iscremen i en form og sæt den i fryseren 4-6 timer.

Rør i isen hver halve time, indtil den er frossen.

 

Tip: Tilsæt evt. også hakkede nødder eller peanuts.

Du kan også bruge en god færdigkøbt vaniljeis: Lad den blive blød og vend hakket karamelliseret bacon (og evt. nødder) i. Hvis du har en ismaskine, kan du bruge en opskrift på vaniljeis og tilsætte baconstykkerne, når isen er næsten færdig.

 

Flødeis med karamelliseret bacon

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.804 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her