Logo

Baghrir - marokkanske pandekager med 1000 huller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Baghrir - marokkanske pandekager med 1000 huller

 

Pandekager findes i et utal af varianter over hele verden, og det er fascinerende, at man kan få meget forskellige slags ud af stort set samme ingredienser. I mange lande er de en del af grundkøkkenet. I Marokko laver de mange typer pandekager, en af dem er baghrir. De er simple, hurtige at lave og kan spises både til morgenmad og som streetfood.

ca. 15 stk.

 

# Ingredienser:

7,5 dl lunkent vand, ca. 35 °C

225 g semolina (fint granuleret durumhvede i små gryn, der også bruges til pastafremstilling)

125 g hvedemel med højt glutenindhold, evt. halvdelen fint durumhvedemel

1 spsk bagepulver, ca. 15 g

25 g gær

1 tsk fint salt

Tilbehør: flydende og gerne friskslynget honning og evt. smeltet smør eller jordbær

*

Kom vand, de to slags mel, bagepulver, gær og salt i en blender.

Lad den køre i 5 min., til dejen er ensartet og lidt sej i konsistensen.

Lad den hvile ca. 10 min. og kør igen ca. 2 min.

 

Varm en lille stegepande ca. 12-15 cm i diameter godt op uden fedtstof.

Hæld omkring 1 dl dej på panden uden at ryste den.

Der skal være så meget dej, at der dannes bobler eller huller over hele overfladen.

Hvis det ikke sker, er der for meget dej på panden.

Steg ved god varme, til der er dannet bobler næsten helt ind til midten af panden.

Skru så lidt ned for blusset og steg, til dejen ikke er rå længere, og pandekagen er gylden på stegesiden.

Pandekagen skal kun steges på den ene side.

Læg den på et rent viskestykke eller køkkenrulle på en bakke.

Steg alle pandekagerne færdige.

Varm dem evt. lidt før servering.

Nyd med honning og evt. lidt smeltet smør.

 

- og selv om det måske ikke er tradition i Marokko, så vil baghrir smage godt med jordbær og honning.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (12 stemmer)
Siden er blevet set 8.677 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her