Logo

Churros med lun chokoladesauce og kanelsukker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Churros med lun chokoladesauce og kanelsukker 


Vi har elsket churros lige siden tivoliturene i barndommen, hvor vi nød dem med is, chokolade eller sukker.

Nu skal churros ikke længere kun være en fornøjelse, som du kan nyde i tivoli. Vi har fundet opskriften på lækre churros med hjemmelavet chokoladesauce. Du vil blive overrasket over, hvor lette de er at tilberede selv...

 

#

Du skal bruge:

85 g sukker

1,5 tsk ren kanel

2,5 dl vand

0,5 tsk salt

2 spsk olie

125 g hvedemel

Olie til friturestegning

*

 

DEJEN

Bland 65 g af dit sukker med kanelen i en skål.

Tag en tallerken og anbring stykker af køkkenrulle på.

Tag en lille gryde og opvarm vand, resterende sukker, salt og 2 spsk olie på middel varme.

Når massen er blandet, sætter du den til at koge.

Sluk for varmen, og tilsæt mel lidt af gangen, imens du rører i massen.

Din dej er nu færdig.

 

STEGNINGEN

Tilsæt olie i en gryde, så olien dækker omkring 10 cm.

Det er vigtigt, at der er nogle centimeter luft for oven, så olien ikke bobler over.

Sæt olien i kog (190 °C).

Anbring dejen i en pose, hvor du klipper hul i det ene hjørne.

Hvis du har en sprøjtepose med tyl, bruger du den.

Din tyl skal være stor og stjerneformet.

Tryk dejen ud af posen, så dine churros får en længde på omkring 7 cm.

Klip dejen over, så dine churros lander i olien.

Husk at holde afstand, så du ikke brænder dig.

 

Lav dem over flere omgange - cirka 3 stk ved hver stegning.

Kog dine churros i olien til de får en gylden farve.

Du kan med fordel vende dem i olien løbende, så de bliver ensartede. 

 

PRIKKEN OVER I'ET

Når dine churros er færdige, anbringer du dem på en tallerken med køkkenrulle.

Lad dem nedkøle i 2 minutter.

Vend herefter dine churros i kanelsukkeret.

Fortsæt proceduren så den resterende dej er opbrugt.

 

Du kan servere dine sprøde churros med chokoladesauce.

 

CHOKOLADESAUCE

Varm 400 kg hakket mørk chokolade i en gryde, men lad det ikke koge.

Varm 50 ml fløde i en gryde, men heller ikke fløden må koge.

Hæl nu fløden over i gryden med den lune chokolade.

Lad blandingen sætte sig i 1 minut, før du stille og roligt begynder at røre.

Din chokoladesauce er færdig, når blandingen er rørt sammen, og når saucen er lun.

 

Vi håber, at du vil nyde dine hjemmelavede churros med chokoladesauce og kanelsukker.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.299 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her