Saftig og fuld af smag - en kage som egentlig smager
allerbedst, hvis den får lov at trække lidt. Bag den helst dagen før dit
gæstebud. Uimodståelig.
• Nødder indeholder mineraler og magnesium, som styrker
kroppens nerver.
Forberedelse 40 min. Tilberedning 1 time. 16 stk.
# Råvarer til Chokoladekage med valnødder:
200 g mørk blokchokolade
150 g valnøddekerner
250 g smør eller margarine
+ fedtstof til formen
1 dl sukker
6 æg
2 spsk hvedemel
reven skal af ½ citron
2 tsk vaniljesukker
*
Fremgangsmåde:
1 Riv chokoladen groft.
Hak 100 g valnødder fint.
Sæt ovnen på 200 °C.
Smør en form med fedtstof (26 cm i diameter).
2 Pisk sukker og fedtstof med mixeren til en lys og luftig
creme.
Pisk æggene sammen i en anden skål.
Rør nødder, mel, chokolade, citronskal og vaniljesukker i
smørblandingen.
Tilsæt derefter æggene og pisk det luftigt.
3 Fyld formen med dejen og glat overfladen.
Hak resten af valnøddekernerne og læg dem oven på dejen.
4 Stil kagen på ovnens midterste rille og bag i ca. 1 time.
Når kagen slipper kanten af formen, er den færdig.
Prøv også med en stegenål.
Tag kagen ud og lad den svale af på en rist.
Til den lune kage smager det godt med lidt vaniljeis og
friske jordbær.
Tips & råd
Alternativ: i stedet for at rive chokoladen og hakke
nødderne i hånden, så kør dem i en foodprocessor med kniven monteret.
En rigtig luftig dej får du, hvis du skiller æggene.
Pisk æggeblommerne i smørblandingen. Pisk æggehviderne stive
og vend dem i.
PR. PORTION: Energi: Kcal 309 = kJ 1298
Kulhydrat 16 g Protein 5 g Fedt 25 g (73%) Fibre 1 g