Kartofler passer til mange forskellige retter, fx til en
cremet suppe på bouillon og løg, eller til små delikate kartoffelklatter.
Vitaminrigt
• Kartofler indeholder mange af de næringsstoffer vi
behøver.
Forberedelse 35 min. Tilberedning 50 min. 4 Portioner
# Råvarer til Kartoffelfest
SUPPE:
400 g melede kartofler, fx King Edward
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk smør eller margarine
1 l oksebouillon (eller fond)
½-1 tsk salt
⅛ tsk cayennepeber
1 bundt blandede urter,
fx basilikum, persille og timian
1 dl fløde 13%
KARTOFFELKLATTER:
300 g faste kartofler fx Bintje
150 g pastinak
30 g porre
2 æg
½-1 tsk salt
¼ tsk peber
smør eller margarine til stegningen
*
Fremgangsmåde:
1 Suppe: skræl kartoflerne og skær dem i tern.
Pil og hak løg og hvidløg og steg dem blanke i 2 spsk
fedtstof i en gryde.
Tilsæt kartofler, spæd med bouillon, krydr med salt og
cayennepeber og lad det simre 15-20 min.
Skyl og tør urterne, nip bladene af og hak dem fint.
Purer suppen med urterne i en blender eller foodprocessor.
Varm suppen igennem og smag den til.
Vend fløden i lige før serveringen.
2 Kartoffelklatter: skræl kartofler og pastinak og riv dem
groft.
Læg det revne på et dobbelt lag køkkenrulle og tryk væsken
ud.
Skyl og striml det hvide på porren fint.
Bland rodfrugter og porre med æg, salt og peber.
Steg små, flade pletter (ca. 1 spsk dej til hver plet), på
en teflonpande med lidt fedtstof
Tips & råd
Kartoffelklatterne passer fint som tilbehør til mange
retter. Server dem til en steg sammen med lidt æblemos, tyttebærsyltetøj eller
hvorfor ikke rødkål. Pletterne kan også serveres som en lille forret sammen med
en grøn og sprød salat. De er lette at lave og er perfekte at ty til, når
sulten pludselig melder sig. Desuden plejer de små i familien at være glade for
dem.
PR. PORTION: Energi: Kcal 412 = kJ 1730
Kulhydrat 37 g Protein 12 g Fedt 24 g (52%) Fibre 5 g