til 4 personer
500 g små asparges- eller pillekartofler
2 håndfulde salat (gerne blandet af fx rucola, lys fin frisee og snittet scarole eller romaine)
3 spsk fintsniffet frisk purløg
1 lille håndfuld grofthakkede ristede, salte macadamianødder
1 håndfuld små Nice-oliven
4 spsk macadamiaolie
1 spsk hvidvinsvinaigre
Salt, friskkværnet peber
Børst kartoflerne rene og kog dem lige akkurat møre (12-15 min) med skræl i saltet vand.
Skyl i koldt vand og dryp af.
Gør salaten i stand og tør den omhyggeligt.
Del den i mindre bidder.
Pisk en dressing sammen af olie og vinaigre og smag til med salt og peber.
Skær de lune kartofler i mundrette bidder og vend dem med det halve af dressingen og purløg.
Vend resten af dressingen i salaten.
Anret en top salat på hver tallerken.
Fordel kartoffelsalaten udenom og drys med oliven og macadamianødder.