2 grapefrugter
Ca. 200 g krabbekød
150 g mayonnaise
salatblade
brøndkarse
Frugterne skylles, tørres og flækkes.
Frugtkødet løsnes med en grapefrugtkniv fra skallen, også i bunden. Frugten skæres fra hinderne i hver trekant.
Derefter kan alle hinderne fjernes på en gang, mens frugtkødet bliver liggende i skallen.
Mayonnaisen røres blød med lidt krabbesuppe og kan krydres med karry, paprika og sød sennep.
Krabbekødet tilsættes.
Kort tid før serveringen fordeles krabbesalaten i skallerne.
Et salatblad og en stilk brøndkarse stikkes i hver anretning.