Logo

Coleslaw - US style

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ordet coleslaw stammer fra det hollandske koolsla som betyder "kølig kål". Coleslaw er et must til en hvilken som helst amerikansk grillfest. Den friske, lidt syrlige, lidt sødlige råkostsalat fungerer godt sammen med retter med kraftig smag som f.eks. grillet kød med barbecuesauce.

 

# Ingredienser

1 hvidkål, revet eller skåret i tynde strimler

3 store gulerødder, revne

1 spsk salt

1 dl fløde

1 ½ dl mælk

4 spsk sukker (mere hvis du vil have en sødere coleslaw)

6 spsk æblecidereddike

2 spsk mayonnaise

2 hvidløgsfed, finthakkede

 

* Tilberedning

A. Læg de færdigrevne grønsager i en stor skål.

Drys salt over grønsagerne og lad dem stå i mindst 1, men helst 2 timer (for at trække fugtig­heden ud af dem).

 

B. Skyl grønsagerne for at få saltet væk og fjern så meget vand som muligt (her er en salatslynge genial). Dup dem tørre med køkkenrulle.

 

C. Bland fløde, mælk, sukker, eddike, mayonnaise og hvidløg i en skål.

 

D. Bland fløde- og mayonnaisedressingen godt sammen med grønsagerne.

Smag til med salt og opbevar coleslaw'n i køleskabet i mindst 30 minutter før servering.

 

Tips: Til jer der kan lide det hot: Tilsæt 2-3 finthakkede friske chilier (eller jalapenos).

 

Lav coleslaw dagen før

Opbevar grønsagerne og dressingen hver for sig og bland det hele sammen en time før servering. Så kan du salte grønsagerne og skylle dem efter et par timer aftenen før. Dup grønsagerne tørre. Læg dem i en skål, dæk den til med plastfolie og hav den stående i køle­skabet til næste dag.

 

Coleslaw er allerbedst sidst på foråret og i løbet af sommeren når de nye kålhoveder og velsmagende gulerødder begynder at dukke op.

Det er også okay at blande hvidkål og rødkål, men så må du finde dig i den lidt rosa farve salaten får.


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 5.548 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her