Logo

Sommerlagkage til fest

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

del af buffet til ca 40 personer

4 stk 40 x 40 cm store lagkagebunde (bag dem selv eller bestil hos din lokale bager)
4 kg jordbær
200 g flormelis
100 g mørk chokolade til at pynte med

Creme:
korn af 4 vaniljestænger
l 2 dl fløde 13 %
12 æggeblommer
12 spsk sukker
4 spsk majsstivelse
4 dl piskefløde (til skum ved sammenlægning af kogen)

Marcipanroser:
½ kg marcipan
2 plastposer

Endvidere:
1 stk plade, bakke eller stort fod til at anrette kogen på
(den færdige koge måler 40 x 80 cm)
40 roser i mange farver og størrelser

Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud med en kniv; kom kornene i fløden, og varm den op under omrøring, så den ikke brænder på.
Pisk æggeblommer og sukker skummende hvidt, tilsæt derefter majsstivelsen, og pisk yderligere i et par minutter.
Hæld lidt af den varme fløde i æggemassen, og pisk; hæld derefter æggemassen op i en gryde, og tilsæt den varme fløde.
Sæt gryden over svag varme, og pisk, til cremen tykner.
Der skal røres godt, da cremen hverken må brænde på eller koge.
Køl den derefter ned.
Kan tilberedes dagen før og opbevares på køl.
Det kan være vanskeligt at lave kagecreme i starten, men efter en gang eller to er den der altid. Jeg vil stærkt anbefale, at man går i krig med den, for hjemmelavet kagecreme tåler ingen sammenligning - den smager fantastisk.
Når lagkagen skal lægges sammen, piskes fløden til skum og cremen røres i bagefter.
Skyl jordbærrene; nip blomsterne af, og skær bærrene i kvarter.
Læg 2 lagkagebunde på pladen, og fordel halvdelen af cremen på dem.
Fordel jordbærrene på cremen, og slut af med resten af cremen.
Læg de to resterende lagkagebunde ovenpå, og sigt flormelis i et jævnt lag over kagen.
Smelt chokoladen over vandbad, og skriv eller tegn på kagen.
Kagen kan lægges sammen, lige inden den skal serveres - eller om formiddagen - og sættes på køl.
Lav marcipanroserne:
Form små kugler af marcipanen, og klem dem flade til små cirkelrunde plader mellem 2 stykker plast fra poserne.
Tag forsigtigt pladen ud, og fold den; lav endnu en, og fold den udenpå; lav endnu en, og fold den uden på den forrige, lidt forskudt; gentag processen 5-6 gange, til der er dannet en rose.
Tryk den sammen i bunden, og skær den lige af, så den kan stå.
Pynt kagen med marcipanroser og rigtige roser.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.486 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her