Logo

God mad på et lille budget

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

God mad på et lille budget

 

Med et basislager af løg, hvidløg, sennep, tomatpuré, olie, bouillonterninger og krydderier kan man sagtens lave god hverdagsmad, der ikke vælter januar-budgettet. Husk også det grønne drys: friske krydderurter giver gode vintervitaminer og sætter prikken over i'et på hverdagsmaden .

Alle opskrifter er til 2 personer, hvor andet ikke er nævnt. Er du alene så halver portionen.

 

Afrikansk kyllingegryde

Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 30 min. Fryseegnet.

 

#

4 kyllingeunderlår (400 g)

½ spsk olie

1 stort løg (fintsnittet)

10 g frisk ingefær (finthakket)

2 fed hvidløg (finthakket)

350 g sødkartofler eller alm. kartofler (terninger)

1 dåse hakkede tomater

2 dl vand

3 spsk peanutbutter

3 spsk peanuts

1 tsk stødt koriander

¼ tsk chilipulver eller knust chili

salt og peber

 

Tilbehør:

kogte ris eller korn (spelt, hvede eller rug)

frisk koriander eller persille

*

 

Krydr kyllingelårene med salt og peber og brun dem i en gryde med olie.

Tag dem op og steg nu løgene bløde ca. 5 min.

Tilsæt ingefær og hvidløg og steg et par min.

Vend kartoflerne i gryden, steg et par min og tilsæt hakkede tomater, vand, peanutbutter, peanuts og krydderier.

Giv det et opkog og læg kyllingelårene i gryden.

Læg låg på og lad retten simre til kødet er gennemstegt - ca. 20 min.

Smag til med salt og rigeligt friskkværnet peber og server med friskkogte ris/korn og grønt drys.

 

Tips: Overskydende sauce kan gemmes/fryses og serveres som tilbehør eller som suppe, ved at det koges igennem med en passende mængde bouillon.

 

Svinekød i sursød sauce

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 15 min. Fryseegnet.

#

200 g svinekød i strimler

½ spsk olie

1 løg (fintsnittet)

1 fed hvidløg (finthakket)

10 g frisk ingefær (finthakket)

1 gulerod (fintsnittet)

1 peberfrugt (fintsnittet)

½ dåse ananas (125 g frugt + 1 dl saft)

1 dl vand

1 spsk majsstivelse

1 spsk vineddike

1 spsk ketchup eller sød chilisauce

1 spsk sojasauce

2 tsk farin eller sukker

 

Tilbehør: kogte ris

frisk koriander eller bredbladet persille

evt. chilisauce

*

Brun kødet i en varm wok eller pande med olie.

Tag kødet op og steg løgene et par min.

Tilsæt hvidløg, ingefær og grønsager og steg under omrøring 3-5 min.

Si væden fra ananassen og rør den sammen med de øvrige ingredienser.

Hæld det i wokken og kog igennem under omrøring.

Tilsæt kød og ananas og varm det igennem.

Server med kogte ris, koriander eller persille og chilisauce.

 

Stroganoff med hakket kød

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 25 min. Ikke fryseegnet.

#

50 g bacon (terninger)

200 g hakket oksekød

salt og peber

1 stort løg (fintsnittet)

125 g markchampignon eller svampemiks (skiver eller kvarte)

2 tsk paprika

1 spsk tomatpuré

¼ l bouillon

1 fed hvidløg (knust)

½ tsk kommen (knust)

3 spsk cremefraiche 38% eller piskefløde

 

Tilbehør: kartoffelmos af 500 g store kartofler og persille

*

 

Brun baconterningerne på en pande og tilsæt kødet.

Brun det under omrøring 3-5 min.

Krydr med salt og peber og tilsæt løg og champignon.

Steg under omrøring 3-5 min. og tilsæt paprika, tomatpuré og bouillon.

Lad retten simre 10-15 min.

Tag panden af varmen og rør hvidløg, kommen og cremefraiche i.

Server straks med kartoffelmos og persilledrys.

Tips: Se opskrift på kartoffelmos.

 

Tunfiskeburger

Arbejdstid: 25 min. Stegetid: 8 min. Ikke fryseegnet.

#

1 dåse tunfisk i vand eller olie

1 tsk dijonsennep

75 g lyst brød uden skorpe (smuldret/revet)

1 usprøjtet citron (fintrevet skal + 1 spsk saft)

3 spsk hakket persille

2 spsk hakket løg

1 æg

salt og peber

1 spsk olie

 

Dressing:

1 dl græsk yoghurt, fromage frais eller cremefraiche

1 tsk dijonsennep

1 spsk hakket løg

1 spsk hakkede kapers

1 syltet agurk eller 3-4 cornichoner (hakket)

1-2 spsk hakket persille

salt og peber

 

Tilbehør:

2 burgerboller salat

*

Lad tunfisken dryppe af og rør den sammen med alle ingredienser undtagen olie.

Form massen til 2-4 bøffer og læg dem i køleskabet.

Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber.

Steg tunbøfferne på en varm pande med olie ca. 4 min. på hver side.

Server i lune boller med salat og dressing.

 

Grønsagssuppe med ostebrød

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 30 min. Fryseegnet. (2-3 personer)

#

1 løg (hakket)

2 fed hvidløg (hakket)

½ spsk olie

500 g fintsnittede grønsager fx hvidkål, porre, gulerod, selleri/bladselleri

1 tsk timian eller oregano

1 spsk tomatpuré

¾-1 l bouillon

250 g kartofler (terninger)

1 dåse bønner

persille

salt og peber

 

Ostebrød:

4-6 skiver lyst brød (gerne fuldkorns)

2-3 tsk dijonsennep

2-3 skiver ost

evt. 2-3 tsk tapenade, pesto eller en stærk chutney

*

Steg løg og hvidløg bløde og blanke i en gryde med olie.

Tilsæt kål, grønsager og timian eller oregano og steg under omrøring 3-4 min.

Tilsæt tomatpuré og bouillon og giv suppen et opkog.

Tilsæt kartofler og de afdryppede bønner og lad suppen simre til alt er mørt ca. 20 min.

 

OSTEBRØD:

Smør halvdelen af brødet med sennep og evt. den anden halvdel med tapanade, pesto eller chutney.

Læg dem sammen med ost og steg dem i en toaster eller på en (grill)pande, til de er gyldne og sprøde.

Smag suppen til med salt og peber og server med friskhakket persille og ostebrød.

 

Tips: Du kan selv udbløde og koge 125 g tørrede bønner.

Erstat evt de friske grønsager med frosne suppeurter.

 

God mad på et lille budget

 


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.464 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her