Logo

Gumbo med kylling og skaldyr

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Gumbo med kylling og skaldyr

Opskrift fra New Orleans, Louisiana (6-8 personer)
 
Uanset at konsistensen af denne hoved­ret oftest er tyk som en kraftig stuvning fuld af fint- eller groftskårne grønsager foruden kød, fjerkræ og/ eller fisk og skaldyr, insisterer man på, at det er en suppe. Hvor rettens navn stammer fra, findes der ingen sikker forklaring på, men man mener, det stammer fra Af­rika, og det lyder meget sandsynligt.
Ofte tilsættes gumbo-file, der er stød­te blade af sassafras-træet. Det kan des­værre ikke købes i Danmark, men man­ge steder - især i indvandrerbutikker kan man købe okra, der lige så ofte an­vendes.
Krydderiblandingen her er beregnet til 8 personer. Hvis man ikke vil risikere at overtræde dansk fyrværkerilovgivning, bruger man den nu nok med lidt forsigtighed - man kan altid smage til og supplere til slut. Brug også den krydrede pølse med forsigtig­hed, den røgede smag skal antydes og må ikke dominere.
 

# Ingredienser

Krydderblanding:
½ tsk groft salt
½ tsk cayenne
½ tsk sort peber
½ tsk paprika
1 tsk hvid­løgspulver
1 tsk løgpulver
 
Øvrige ingredienser:
1 stor eller to mindre kyllinger
Vindrue­kerneolie 
2 hakkede løg
300 g okra
2 grønne peberfrugter i tern
2 stilke blegselleri i tern
1 dåse flåede tomater
2 store fed hvidløg, hakkede fint
1 laurbærblad
ca. 100 g krydret, røget pølse
Louisiana roux
 
Skaldyr efter smag, for eksempel:
300 gram store rejer
300 gram krabbekød
Evt. 300 gram kogte, løse ris
 
* Tilberedning
Kyllingerne deles i mindre stykker, der drysses på alle sider med lidt af kryd­deriblandingen.
I en stor tykbundet ste­gegryde brunes de godt af på alle sider i olien og tages op.
Okra svitses ligeledes grundigt og tages op.

Løg, peberfrugt, blegselleri og hvidløg drysses også med lidt af krydderiblandingen og 
svitses hurtigt i gryden.
Kyllinger og grofthak­kede dåsetomater (men ikke okra) kom­mes i gryden, og der tilsættes vand, 
så det hele er godt dækket.
Laurbærblad tilsættes, det bringes i kog og simrer i 20 minutter.

Okra til­sættes derefter, og det simrer videre i endnu 20 minutter. 
Pølsen skives ret tyndt og tilsættes, og retten jævnes nu med roux. 
Evt overskydende olie hældes fra, og roux' en tilsættes gradvist den simrende suppe under omrøring.

Hvor meget der skal bruges er et spørgs­mål om smag - ca. 2 spsk passer meget godt.
Til sidst tilsættes skaldyr, og retten simrer yderligere 5-10 minutter inden den smages endeligt til og serveres ­evt over forkogte ris.
 
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.157 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her