Calamares a la romana - 6-8 personer
700 g blæksprutte
1 dl sødmælk
100 g hvedemel
Salt
Olie
Tilbehør: Citronskiver, hakket persille
*
Skyl blæksprutten fri for blæk og træk hovedet fra kroppen.
Den bløde indmad vil som regel følge med.
Træk det gennemsigtige ben, "pennen", ud.
Flå forsigtigt det yderste tynde skind af krop og fangarme.
Skyl grundigt og dup tørt.
Skær kroppen i 1 cm tykke skiver og fangarmene i 4-5 cm lange portionsstykker.
Salt blækspruttekødet og lad trække 7-10 minutter.
Paner blækspruttestykkerne i mælk og derefter i rigeligt hvedemel.
Varm olien op i en dyb pande, wok eller friteuse.
Steg blækspruttestykkerne nogle stykker ad gangen, først ½ minut ved kraftig varme pr. side.
Dæmp varmen, når der er dannet skorpe.
Steg derefter stykkerne færdige, ca. 5 minutter på hver side.
Tag blækspruttestykkerne op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.
De må ikke ligge oven på hinanden, så bliver paneringen fugtig.
Server straks de sprøde blæksprutter med citron og persille.