750 g svinekam
Marinade:
½ tsk rød farve til fødevarer
2 spsk vand
3 fed knust hvidløg
1 spsk fiskesauce
1 spsk soyasauce
1 spsk østerssauce
1 spsk brun farin
2 cm. reven, skrællet, frisk ingefærrod
½ tsk kinesiske 5-krydderier
Fjern alt fedt fra svinekødet og læg kødet i et dybt fad.
Marinade:
Pisk alle ingredienser sammen til marinaden og hæld den over kødet. Tag gummihandsker på og gnid marinaden grundigt ind i kødet overalt. Dæk fadet til og lad stå på køl i 2-3 timer eller til følgende dag.
Forvarm ovnen til 200ºC.
Dryp marinaden af og læg stegen på en rist over en bradepande.
Sæt stegen i ovnen i 10 minutter.
Pensl mere marinade over kødet, skru ovnen ned til 180º og steg videre i 20-30 minutter, til stegen er gennemstegt.
Tag stegen ud af ovnen og lad den trække i 10 minutter. Skær den i
tynde skiver og server dem sammen med dampkogte, langkornede ris eller kom kødet i nudelretter, supper eller omeletter.