½ kg hvide bønner
1 laurbærblad
1 stor lammekølle med ben
3–4 hvidløgsfed
1 spsk olivenolie
friske eller tørrede rosmarinkviste
2 spsk rødvin
2 dl lammebouillon
2 spsk smør
salt og friskkværnet peber
1 bundt brøndkarse (til pynt ved anretning)
Læg bønnerne i blød natten over.
Hæld vandet fra, læg bønnerne i en gryde og tilsæt laurbærblad, lidt
hvidløg og nyt vand, så bønnerne er godt dækket.
Kog dem møre i ca. 1 time.
Forvarm ovnen til 225ºC.
Tør lammekøllen med lidt køkkenrulle.
Pil hvidløgsfeddene og skær dem ud i 10–12 stifter.
Skær med spidsen af en skarp kniv 10–12 snit i kødet og spæk med
hvidløg.
Gnid hele køllen godt med olie, salt og peber og drys med rosmarinkviste.
Læg køllen med skindsiden opad på stegeristen i en bradepande og sæt
den i ovnen.
Brun kødet i ca. 15 minutter, skru derefter ned til 180ºC og steg køllen i
ca. 1 ½ time.
Brug gerne et stegetermometer, der er stukket ind i køllens tykkeste
del, når temperaturen viser 70ºC, er kødet rosa og ved 77ºC er det
gennemstegt.
Når lammekøllen er stegt færdig, tages den ud af ovnen.
Læg den på et bræt og hold den varm under alufolie og et håndklæde.
Lad den hvile i 15 minutter.
Skum fedtet af stegeskyen i bradepanden, som koges af med vin og
lammebouillon.
Sigt saucen over i en gryde og giv den et opkog, jævn den eventuelt med
lidt Maizena hvedemel.
Smag saucen til og hæld den op i en varm saucekande.
Hæld bønnerne op i en sigte, fjern laurbærbladet.
Hæld dem over i en gryde og vend dem forsigtigt ved middelvarme i
smeltet smør.
Smag til med salt og peber.
Arranger lammekøllen med brøndkarse og server den med bønnerne og
den varme sauce.
Som yderligt tilbehør serveres nye kartofler.