Roastbeef er oksesteg af inderlår, culotte eller mørbrad,
som oftest stegt således, at stegen er rød i midten. For at få den perfekte
røde centrumfarve skal kernetemperaturen være 58-60 °C. Dansk udskæring af roastbeef er oftest fra
inderlår.
Tidsforbrug ialt: 45
# Ingredienser:
1 roastbeef på ca 1 kilo
3 tsk friskkværnet peber, gerne 4-5 pebers blanding
1 dl hakket persille
2 spsk hakket purløg
1 tsk tørret estragon
*
Stil ovnen på 225 °C.
Bland krydderurterne i en skål og læg blandingen ud på et
stykke bagepapir i et jævnt lag.
Læg kødet oven på urterne og rul det godt rundt.
Pres godt ned, så urterne sætter sig fast på kødet.
Snør kødet med kødsnor.
Læg kødet på en grillrist oven på en bageplade/bradepande.
Sæt et stegetermometer i centrum af kødet og sæt kødet i ovnen
Steg til kødet er 60 °C, ca 30 minutter.
Læg kødet på et skærebræt og lad det hvile tildækket i 15
minutter med alufolie på.
Skær kødet i tynde skiver og server straks
Serveres med en god salat og hasselbackkartofler. Roastbeef kan
også bruges kold.