750 g dyrekød i tern på ca. 3 cm
2 spsk vindruekerneolie
25 g smør
3 spsk hvedemel til drys
2 ½ dl rødvin
4 dl vand
1 spsk koncentreret tomatpuré
3 tynde skiver appelsin
3 tynde skiver citron
1 stk finthakket skalotteløg
1 spsk finthakket ingefær
salt og peber
1 dl piskefløde
Fyld og pynt:
250 g små skalotteløg
25 g smør
2 spsk sukker
2 dl tranebær
2 stk appelsin- og citronskiver i mindre stykker
1 spsk hakket persille
Dup kødet tørt i køkkenrulle.
Brun olie og smør i en stor gryde og brun så kødet, rør af og til.
Drys hvedemel på, og lad det opsuges af fedtstoffet.
Ryst gryden og rør rundet.
Tilsæt rødvin, vand, tomatpuré, appelsin, citron, skalotteløg, ingefær og krydderier. Rør rundt.
Kog under låg 30 minutter.
Tilsæt fløden og kog videre i ca. 15 minutter.
Smag retten til med salt og peber.
Rist skalotteløgene let brune i smør, tilsæt sukker og lad tranebær og citrus stege med, indtil tranebærrene begynder at briste.
Kom fyldet i ragouten og hæld den i serveringsskål.
Drys med persille.
Giv kartoffelmos eller frisk fettucine pasta til retten.
Tips: Brug fx. kød fra en dyrebov, som du bestiller udskåret i terninger hos slagteren.
Af en hel dyrebov bliver ca. 1 ½ kg kød.