Logo

Pølse på kinesisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pølse på kinesisk

 

Lad din kogekunst inspirere af det kinesiske køkken. Læg pølse i marinade og wok den derefter sammen med grønsagerne.

• Røget medister skal indeholde mindst 65% kød og maksimum-grænsen for fedtindhold er 30% i vægtmængde. Se efter S-mærkede magre pølser.

Forberedelse 10 min. + marinering. Tilberedning 6-8 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Pølse på kinesisk:

400 g røget medister

1 tsk rapsolie

½ dl soya

½ dl sherry eller hvidvin

1 spsk stødt ingefær

2 røde peberfrugter

1 porre

1 dl oksebouillon (kold)

1½ spsk tomatpuré

1 tsk kartoffel- eller maizenamel

½ tsk salt

¼ tsk hvid peber

et par dråber sesamolie

160 g langkornede ris

 

* Fremgangsmåde:

1 Bland soya, sherry og ingefær til marinaden.

Skær pølsen i stave og læg dem i en dobbelt plastpose.

Hæld marinaden på.

Pres så meget luft ud som muligt og luk posen til.

Vend posen så al pølse dækkes af marinaden.

Sæt risene over.

 

2 Rens peberfrugterne og skær dem i strimler.

Rens porren og skær den i strimler.

 

3 Ryst bouillon, tomatpuré og mel sammen i en jævningsryster.

Opvarm olien i en wok eller en stor stegepande med høje sider.

Steg pølsen med marinade under omrøring 1 min.

Tag pølsen op og steg grønsagerne lige så hurtigt.

 

4 Hæld pølsen tilbage i wokken og bland med grønsagerne.

Rør jævningen i og lad den koge under omrøring.

Smag til med salt, peber og sesamolie.

Server straks med ris.

 

Tips & råd

 

Pølse på kinesisk

Skær pølsen i skiver og læg så 3 skiver ovenpå hinanden.

Skær derefter skiverne igennem i stave.

Mariner stykkerne i en skål eller i en plastpose.

 

Pølse på kinesisk

Den friske ingefær skal være fast og uden bløde kanter.

Skræl ingefæren tyndt med en skrællekniv og riv den derefter fint.

 

VARIATION

Erstat medisteren med skivet grillpølse eller chorizopølse.

Brug agurk eller squash i stedet for peberfrugt samt både af rødløg.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 411 = kJ 1726

Kulhydrat 44 g Protein 16 g Fedt 19 g (42%) Fibre 3 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.010 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her