Logo

Mundgodt - Maultaschen + Kage med glade farver

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mundgodt - Maultaschen + Kage med glade farver

Italien er foran, hvad pasta variationer angår. Men prøv alligevel denne sydtyske opskrift på "Maultaschen", som er en slags store ravioli i mundrette "bidder".


300 g løg

2 spsk smør

1 spsk olie

salt, peber og lidt muskat

400 g friske ravioli fra køledisken, eller 8 schwabische Maultaschen(à 50 g)

2 ildfaste forme à ca. 15x 15 cm

60 g reven emmentaler

2 spsk klippet purløg

*


Løgene pilles, halveres og skæres i halve ringe.

Steg løgene gyldenbrune ved middel varme i 2 spsk smør og 1 spsk olie.

Der krydres med salt, peber og lidt muskat.

Ravioli eller 8 Maultaschen, hvis de kan fås, tilberedes efter anvisningen på pakken.


Halvdelen af løgene fordeles i 2 ildfaste forme.

Raviolierne og resten af løgene fordeles ovenover.

Strø reven emmentaler over.


Gratiner retten i 10 minutter i den forvarmede ovn på 2. rille fra oven ved 220°C /varmluft 200 °C.

Drys 2 spsk klippet purløg over ved serveringen


Pr. portion. 26 g protein, 45 g fedt, 61 g kulh. - 756 kcal (3164 kJ)

--


Mundgodt - Maultaschen + Kage med glade farver


Kage med glade farver

En kage, belagt på fire forskellige måder: en genial løsning, hvis man gerne vil have lidt afveksling uden at skulle stå i køkkenet hele dagen

Til 24 stykker: Tilberedning: 1 time og 1 kvarter (plus ventetider)


#

30 g gær

2 dl mælk, lunken

460 g hvedemel

130 g sukker + 4 spsk

30 g margarine

½ tsk salt

½ tsk kanel, stødt

100 g smør, blødt

300 g rabarber

400 g æbler

2 spsk citronsaft

250 g syltede kirsebær (glas)

250 g abrikoser (dåse)

flormelis til drys

*


Gæren røres ud i lunken mælk.

Ælt det sammen med 300 g hvedemel, 30 g sukker, 30 g margarine og ½ tsk salt.

Lad dejen hæve i 20 minutter.

160 g mel, 100 g sukker, ½ tsk stødt kanel og 100 g blødt smør æltes med fingrene til en smuldredej. Stil herefter smuldredejen koldt.

Rabarber gøres i stand og skæres i 3 cm store stykker, som blandes med 4 spsk sukker.


Æbler skrælles, skæres i kvarter, udkernes og skæres i smalle både, der straks blandes med 2 spsk citronsaft.

Den hævede dej slås ned og formes til en kugle, der hviler lidt, før den lægges på en smurt plade/bradepande (40x30 cm).

Tag godt med mel på hænderne og pres dejen ud til kanterne, så den bliver jævnt fordelt.


På hver ¼ af pladen lægges der hhv. kirsebær, abrikoser, rabarber og æbler.

Smuldredejen fordeles ovenpå.

Lad kagen efterhæve i 15-20 minutter.

Bag den i ca. 12 minutter på 2. rille fra neden i den forvarmede ovn ved 190°C /varmluft 170°C.

Drys flormelis på den lunkne kage.


Pr. stk.: 3 g protein, 8 g fedt, 29 g kulh. = 200 kcal (842 kj)




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.867 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her