600 g lammekød fra bov eller kølle
½ kg kartofler
½ kg brede grønne bønner
1 løg
5 fed hvidløg
2 dl hvidvin
2 dl bouillon
timian
lidt hvedemel
salt og peber
olivenolie
Skær lammekødet i tern på 3-4 cm og vend dem i hvedemel krydret med salt og peber. Brun dem i en gryde i olien. Tag kødet op når det er brunet på alle sider.
Kom lidt mere fedtstof i gryden og steg de skrællede kartofler og løgene som er skåret i store tern.
Tilsæt bønnerne skåret igennem et par gange, de hakkede hvidløg og timian. Rør rundt i gryden mens det hele svitses igennem i 4-5 minutter.
Hæld hvidvin og bouillon over og læg lammekødet tilbage i gryden. Læg låg på gryden og lad det hele koge i 40 minutter.
Smag til sidst til med salt og peber.