1 kg melede kartofler i grove stykker
½ knoldselleri i grove stykker (ca. 250 g)
2 porrer i tynde ringe (ca. 200 g)
1 liter vand
2 dl persillekviste
25 g smør
¼ liter mælk
1 ½ tsk groft salt
friskkværnet peber
Pynt: finthakket porretop
Tilbehør:
400 g kogt kød, fx røget kylling eller skinke
240 g ristet rugbrød
Kom kartofler, selleri og porrer i en stor, tykbundet gryde med kogende vand. Kog grønsagerne ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
Kom persillekviste i og kog yderligere ca. 5 min. eller til grønsagerne er møre. Hæld vandet fra grønsagerne og damp dem tørre.
Tilsæt smør og mos grønsagerne, evt. med en kartoffelstøder.
Vend mælk, salt og peber i.
Varm kartoffelmosen godt igennem og smag den til.
Madpakke til i morgen: Er der kartoffelmos tilovers, så brug den som fyld i sandwich sammen med skiver af gul ost, krydret spegepølse og salatblade.
Ikke fryseegnet