Logo

Grillkoteletter og chokoladekage med jordbærskum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grillkoteletter og chokoladekage med jordbærskum

 

Vi håber på godt vejr i weekenden og serverer grillstegte kalvekoteletter med friske asparges og kartoffelsalat. Desserten er en lækker chokoladekage toppet med jordbærflødeskum og sprøde marengs.

 

Grillkoteletter, baconasparges og kartoffelsalat

Arbejdstid: 45 min. (+ tid til optænding af grill) Stege/-kogetid: 30 min. 4 personer

 

#

4 stk. kalvekoteletter (2 cm tykke)

olie

1 bundt grønne asparges (12 stk.)

12 tynde skiver bacon

salt og friskkværnet peber

 

Kartoffelsalat med rygeost:

1 kg nye kartofler

200 g rygeost uden kommen

2 dl yoghurt naturel

1 lille rødløg

salt og peber

 

Tilbehør:

grønne salatblade

*

 

1. Skrub kartoflerne rene og kog dem 8 min. i velsaltet vand.

Sluk for varmen og lad kartoflerne trække færdige under låg 8-10 min.

Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle af.

Skær kartoflerne i skiver.

 

2. Rør rygeosten cremet med yoghurt.

Pil rødløget og hak det fint.

Rør det i dressingen og tilsæt kartoflerne.

Smag til med salt og peber.

 

3. Tænd grillen mindst en halv time før, der skal grilles.

 

4. Skyl de grønne asparges og knæk eller skær de grove ender af.

Vikl et stykke bacon omkring hver asparges.

Pensl risten med olie og grill aspargesene på alle sider, til baconen er gylden.

 

5. Dup koteletterne tørre med køkkenrulle og pensl med olie.

Brun dem hurtigt på begge sider.

Krydr med salt og peber.

Steg dem i ca. 3-4 min. på hver side ved lidt lavere varme (ryk grillristen op), til koteletterne er rosa.

 

6. Server de grillede kalvekoteletter med grillede asparges med bacon, kartoffelsalat og salatblade.

 

TIPS: Du kan bruge frosne jordbær. Tø bærrene, afdryp og mos dem. Hvis du bruger købte frosne bær, skal de lige koges 1 minut inden brug af hensyn til evt. bakterier.

 

Grillkoteletter og chokoladekage med jordbærskum

 

Chokoladekage med jordbærskum

Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 30 min. Kagen er Fryseegnet uden pynt. ca. 10 stykker

 

Chokoladekage:

150 g mørk chokolade

100 g smør

4 æg

175 g sukker

50 g hvedemel

½ dl mælk

 

Tilbehør:

½ liter piskefløde

250 g friske jordbær

ca. 20 marengskys

*

 

1. Knæk chokoladen i mindre stykker og smelt dem sammen med smørret i en skål over vandbad.

 

2. Smør en springform (22 cm i diameter) med lidt blødt smør.

 

3. Pisk æg og sukker til tykt skum med en håndmikser.

Vend den smeltede chokoladeblanding i.

Sigt melet og vend det forsigtigt i æggemassen med en dejskraber skiftevis med mælken.

Hæld dejen i formen og bag kagen i 25-30 min. ved 175 °C, til den er færdigbagt tjek med en trætandstikker.

 

4. Pisk fløden til blødt skum.

Mos jordbærrene med en gaffel og vend dem i flødeskummet.

Læg jordbærcremen på toppen af den afkølede kage og pynt med marengskys.

 

Grillkoteletter og chokoladekage med jordbærskum


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.212 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her