Logo

Galette med kylling, spidskål og krydderurter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Galette med kylling, spidskål og krydderurter

 

En gallette er en tærte bagt uden form og er ganske nem at lave. Der er både kylling, kartofler og kål i fyldet, så du kan sagtens servere dem som hovedret: beregn en halv tærte pr. person.

2 tærter. Arbejdstid: 45 min. Koge/stege/bagetid: 1 time.

 

#

Tærtedej:

200 g hvedemel

50 g durummel

½ tsk groft salt

125 g koldt smør

1 æg

2 spsk iskoldt vand

 

Fyld:

275 g kyllingebryst eller inderfilet

1-2 skalotteløg

1 fed hvidløg

250 g nye kartofler

½ spidskål (400 g)

1+1 spsk olie

1 dl hønsebouillon, hvidvin eller vand

1 dl piskefløde

2-3 tsk dijonsennep

krydderurter fx estragon, persille, dild

*

 

Bland de to slags mel med salt, og hak det kolde smør i med et mørdejsjern eller i en foodprocessor.

Tilsæt ægget, og saml hurtigt dejen med iskoldt vand.

Del dejen i 2 portioner, og rul dem ud til cirkler ca 24 cm i diameter.

Læg dem på bagepapir og sæt dem i køleskabet.

 

Skær kyllingekødet i mundrette stykker, og krydr dem med salt og peber.

Pil skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint.

Skrub kartoflerne, og skær dem i små stykker.

Skær stokken ud af kålen, og snit den fint.

 

Brun kyllingekødet i en dyb pande med olie i 3-4 min.

Tag kødet op. tilsæt mere olie, og steg skalotteløg og hvidløg i 1 min.

Tilsæt kartoflerne, vend rundt og tilsæt bouillon, vin eller vand.

Lad det koge igennem til væsken næsten er kogt ind, og tilsæt kålen.

Vend rundt til kålen falder lidt sammen, og tilsæt fløden.

Kog det igennem et par min, og tag panden af varmen.

Smag til med sennep, friskhakkede krydderurter, salt og peber.

Tilsæt kyllingestykkerne.

 

Varm ovnen op til 200 °C.

Læg de 2 dejcirkler på en bageplade med bagepapir, og fordel fyldet på dem, men lad en kant på 2-3 cm stå fri.

Fold/kram dejkanten op omkring fyldet, og sæt pladen i ovnen i 35-40 min.

 

TIPS: Drys evt lidt revet ost over fyldet inden du bager tærterne.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.776 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her