800 g rå tigerrejer med skal (evt. kæmperejer eller jomfruhummerhaler)
2-3 spsk smør
1-2 spsk koldt smør
2 skalotteløg
2-3 peberfrugter i forskellige farver
1 fiskebouillonterning
5 cl. cognac
150 g champignon
1 spsk tomatpuré
3 dl cremefraiche (38%)
1 tomat
1 bundt persille
1-2 spsk Pernod (evt. tør vermouth eller sherry hvis du ikke er til den lakridsagtige smag)
lidt cayennepeber
salt
Pil rejerne. Hak løg og persille, skær champignon i skiver og peberfrugterne i terninger.
Skold og flå tomaten. Skær tomatkødet i terninger.
Varm en sauterpande op til middelstærk varme.
Smelt 2-3 spsk smør på panden og steg løg og peberfrugt et par min. uden de tager farve. Smuldr bouillonterningen i.
Skru op for varmen og tilsæt rejer og lad dem kort stege med i nogle sekunder. Sluk emhætten (Vigtigt) hvis du har en sådan tændt.
Hæld cognacen over panden, antænd den og sluk evt. flammerne med et låg. Bemærk flammerne kan blive høje!!
Tilsæt champignon og tomatpuré.
Vend tomatkød og persille i og varm det hele igennem i et halvt minut.
Pas på rejerne ikke koger med for længe da du risikerer, at de bliver for seje og tørre.
Rør cremefraichen i retten.
Smag til med Pernod, krydr forsigtigt med cayennepeber og lidt salt.
Varm kort retten igennem og tilsæt under omrøring den kolde smør.
Portionsanret rejerne og saucen på forvarmede tallerkener.
Garner med varme grønne asparges (sørg for de er godt afdryppede) og ris.
Server evt. en Alsace-riesling til retten. Hvis du er i rigtig festhumør kan en tør rosa champagne anbefales.