Blodpølser ligner ikke andre typer pølser, i det hovedingrediensen, som navner antyder, er blod. Kan spises lunt i skiver, serveret med æblemos, sirup eller dryppet med sukker og kanel.
#
900 g blod
300 g fine byggryn
500 g rugmel
250 g rosiner
300 g æbler, skåret i meget små tern
4 tsk salt
4 tsk stødt nellike
1 liter sødmælk
*
Alle ingredienserne røres godt sammen i en skål og hældes i velsmurte franskbrødsforme.
"Sliplet"-forme er bedst egnede.
Bages i vandbad i 1½ time.
De første 20 minutter - eller til vandbadet koger - ved 200 ºC, hvorefter der skrues ned til 150 ºC.
Kan spises akkurat som almindeligt købt blodpølse- dvs. lunet på panden i skiver og serveret med æblemos, med sirup eller drysset med sukker og kanel.