Stenbideren er en saltvandsfisk, der lever i de danske
farvande. Om foråret har hunnen rogn, og de sælges friske eller som "dansk
kaviar". Nyd dem med små friskbagte pandekager kaldet blinis.
Til ca. 450 g renset rogn. Arbejdstid: 25 min.
#
500 g urenset stenbiderrogn
2 tsk salt
evt. friskkværnet hvid peber
*
Snit hinderne op på rognen, og skrab den ud i en skål.
Hæld koldt vand på, og pisk i rognen med et piskeris, så
alle løse hinder samles i riset.
Rens riset og fortsæt, indtil der ikke længere samles hinder
i riset.
Hæld rognen i en sigte, og skyl med rent, koldt vand.
Lad den dryppe godt af, og krydr med salt og evt.
friskkværnet hvid peber.
Stil rognen tildækket i køleskab, indtil den skal serveres.
TIPS: Rognen kan sagtens ordnes dagen i forvejen og er
fryseegnet.
Blinis
De små pandekager bages i Ukraine med boghvedemel. Her har
vi brugt en blanding af durum og hvede.
12 blinis eller ca. 24 miniblinis
Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 10 min.
#
2½ dl lunken mælk
10 g gær
1 æg
1 tsk sukker
¼ tsk salt
50 g durumhvedemel
50 g hvedemel
25 g smeltet smør
*
Blend alle ingredienserne sammen, og lad dejen hvile i 30
min.
Bag dejen som små runde pandekager det gøres nemmest i en
blinis- eller spejlægspande.
Server fx de små blinis med frisk stenbiderrogn, lidt
cremefraiche og fintsnittet rødløg eller purløg.
TIPS: Frys evt. de små pandekager i mindre portioner, og tø
dem i mikroovn, når de skal bruges.