Logo

Frikadeller - 2 slags

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frikadeller - 2 slags

 

Tex mex frikadellerne er smagt til med mexicanske krydderier og tilføjet hakkede bønner. Til de indiske frikadeller er både fars og sauce krydret med det indiske blandingskrydderi garam masala - du kan evt. erstatte det med karry.

 

Frikadeller - 2 slags

Tex mex-frikadeller med salsa

Arbejdstid: 45 min. Stegetid: 10 min. Frikadellerne er fryseegnede. 4 personer

#

400 g hakket oksekød

1 dåse kidneybeans eller chilibeans

1 løg

2 fed hvidløg

1 rød chili

frisk koriander

1 æg

salt

 

Salsa:

1 lime

1-2 spsk olie

1-2 modne avocado

1 rød peberfrugt

1 fed hvidløg

½ tsk stødt spidskommen

salt og peber

frisk koriander

 

Tilbehør:

cremefraiche, tortillas, grøn salat

*

Hæld bønnerne i en sigte.

Hak halvdelen af bønnerne i en foodprocessor sammen med løg, hvidløg, chili og koriander.

Rør kødet sejt med 1 tsk groft salt og rør æg og bønneblandingen i.

Form farsen til runde frikadeller og steg dem på en varm pande med olie i 8-10 min.

 

Salsa: Vend resten af bønnerne sammen med limesaft og olie.

Halver avocadoerne og fjern stenene.

Tag frugtkødet ud af skallerne og skær det i små terninger.

Rens peberfrugten og skær den i små terninger.

Vend avocado og peberfrugt sammen med bønnerne og smag til med knust hvidløg, spidskommen, salt og peber.

Drys med korianderblade.

Server frikadellerne med salsa, cremefraiche og tortillas og evt. en grøn salat.

 

Frikadeller - 2 slags

Indiske frikadeller i krydret sauce

Arbejdstid: 30 min. Koge/stegetid: 20 min. Fryseegnede. 4 personer

 

#

500 g hakket kylling (eller lam eller okse)

1 æg

1 løg

2 fed hvidløg

10 g ingefær

1-2 grønne chilier

1 spsk garam masaia salt og peber

2 spsk olie

 

Sauce:

1 løg

1-2 fed hvidløg

10 g ingefær

1 spsk olie

1 tsk garam masala

1 dåse hakkede tomater

2 dl vand

 

Tilbehør:

ris eller naanbrød, yoghurt og frisk koriander

*

 

Rør kødet med 1 tsk groft salt og rør ægget i.

Hak løg, hvidløg, ingefær og chili i en foodprocessor og ælt det i kødet sammen med krydderierne.

 

Sauce: Pil og hak løg og hvidløg.

Skræl ingefæren og hak den fint.

Sauter løg, hvidløg og ingefær blanke i en sauterpande med olie.

Tilsæt garam masala og steg 1 min.

Tilsæt tomater og vand og kog saucen igennem 10 min.

 

Form farsen til runde frikadeller og brun dem hurtigt på en varm pande med olie.

Læg frikadellerne i saucen og lad dem simre, til de er gennemvarme (ca. 10 min.).

 

Server med kogte ris eller naanbrød, yoghurt og frisk koriander.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.983 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her