Prøv denne opskrift på velsmagende anderilette, der smager
skønt på et stykke brød med surt tilbehør og en lille smule salat. Ideel til
frokostbordet. Vær opmærksom på, at der skal bruges to dage på opskriften, da
anden skal stå på køl natten over og trække.
Tilberedningstid: 3 timer Antal portioner: 4 pers.
# Ingredienser
4 andelår
500 g andefedt
5 fed hvidløg
2 kviste friske timian
2 kviste frisk rosmarin
2 laurbærblade
1 spsk groft knuste peberkorn
1 spsk sukker
2 spsk salt
1 l andefedt (bestil hos slagteren.)
* Tilberedning
Rens timian og rosmarin grundigt under hanen og tør den
godt.
Der må ikke være antydning af jord tilbage. Hak begge dele
groft.
Bland salt og sukker og gnid det ind i andelårene, drys med
peberkorn, knuste laurbærblade, hakket hvidløg og krydderurter.
Læg det i en skål og kom film over det. Sæt det på køl
natten over.
Dagen efter tørres lårene af og lægges i en gryde sammen med
det smeltede andefedt.
Lårene skal være helt dækkede.
Det er meget vigtigt at fedtet ikke bliver for varmt, det
skal kun lige simre, ellers steger lårene og bliver tørre og triste.
Lad det stå i ca. 2½ time til lårene er smeltende møre.
Fisk lårene op og afkøl dem lidt. (Andefedtet gemmes til
andet brug.)
Pil kødet af benene og trevl det op med et par gafler.
Kom det i en skål og rør lidt andefedt i til det samler sig,
og konsistensen bliver som en grov postej.
Hvis du synes konsistensen bliver for grov, kan du tage
halvdelen fra og blende den med lidt af andefedtet og røre resten af kødet i.
Smag til med salt og peber.
Pres riletten godt ned i skålen og hæld lidt andefedt på
toppen.
Lad gerne riletten modne i køleskabet et par dage før den
spises.
Spis gerne på ristet landbrød med surt og lidt frisk salat
ved siden af.
Du kan lave rillette af and, kylling, laks, hornfisk.