8-12 ikke for tynde skiver magert stribet flæsk
1 æg
4-5 spsk rasp
1-2 spsk hvedemel
smør/olie til stegning
Stuvning:
ca. 1 kg grønne bønner
50 g smør
3 spsk hvedemel
ca. 6 dl mælk
Bank flæskeskiverne let ud med håndroden og snit et par hak i sværen.
Vend dem først i sammenpisket æg og dyp dem herefter i en blanding af hvedemel, rasp, salt og peber.
Steg så flæsket gyldent og sprødt på begge sider i smør/olie på en pande.
Stuvning:
Nip bønnerne og snit dem i mindre stykker.
Kog dem i 6-7 minutter i letsaltet vand og lad dem dryppe af i en si.
Smelt derpå smørret i en tykbundet gryde, rør melet i og spæd med mælk under omrøring.
Lad saucen koge igennem i et par minutter, smag til med salt og peber og tilsæt de afdryppede bønner.
Server bønnerne med det sprøde, nystegte flæsk og et par skiver rugbrød til.