En anderledes råkost
med ribsgelé og syltede rødbeder giver hverdags-karbonaderne et pift.
Karbonader (med kartofler og persillesauce) er en gammel
dansk ret, der vækker stor glæde hos både børn og voksne, men prøv med rød råkost.
Arbejdstid: 20 min.
Stegetid: 10 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver
portionen.
# Ingredienser til Skinkekarbonader og rød
råkost:
300 g hakket
skinkekød
2 spsk hvedemel
smør/olie
salt og peber
Råkost:
½ rødløg finthakket
1 spsk rødvinseddike
1 spsk ribsgelé
1 spsk olie
200 g rødkål
fintsnittet
100 g syltede
rødbeder skåret i terninger eller strimler
1 rødt æble skåret i
terninger eller strimler
Tilbehør: kogte
eller stegte kartofler
*
Sådan laves Skinkekarbonader
og rød råkost:
Start med råkosten:
Pisk hakket rødløg
sammen med vineddike, gele og olie og tilsæt de øvrige ingredienser.
Smag til med salt og
peber.
Ælt kødet sammen med
salt og peber og form det til bøffer.
Vend dem i mel og
steg dem på en pande med smør og olie ca. 5 min på hver side.
Server med kartofler
og råkost.
Karbonade
Karbonade og krebinet er betegnelser for almindelige kødretter.
Der hersker en del forvirring om forskelle og ligheder mellem de to
betegnelser, der i stort omfang dækker over egnsbestemte variationer, mange
bruger i dag navnene i flæng.
"Krebinetter" var oprindeligt tilberedt i fedtnet
(hinden fra svinets bughule; crépine på fransk), "karbonade" kommer
af, at den oprindeligt blev ristet over glødende trækul. Carbon er latin for
kul.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin
----------ooo OÔO ooo -----------