Den gamle klassiker
"Skidne æg" blev traditionelt serveret påskelørdag. Vi har smagt
saucen til med to slags sennep og drysset lidt sprød bacon på til sidst.
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 10 min.
#
15 g smør
1½ spsk hvedemel
2 dl hønsebouillon
1 dl mælk
1spsk fiskesennep
½-1 spsk dijonsennep
2-3 æg eller 8-10 vagtelæg kogt i ca 2 min
lidt brøndkarse,
kørvel, persille eller purløg
salt og peber
Tilbehør: rugbrød
eller kogte eller brasede kartofler
evt. 100 g letrøget flæsk eller bacon
*
1. SMELT smørret i
en gryde, rør melet og bag det igennem under omrøring.
Tilsæt bouillon og
mælk lidt ad gangen under omrøring og kog saucen 8-10 min.
Tilsæt evt. lidt
mere mælk, til saucen har den ønskede konsistens.
2. KOG æggene
smilende 7-8 min.
Pil dem og skær dem
i halve eller både.
3. SMAG til saucen
til med de to slags sennep, salt og peber.
Saucen skal ikke
koge efter senneppen er tilsat.
Fordel saucen i to
varme tallerkener og læg æggene i.
Pynt med
krydderurter og server straks med rugbrød eller kartofler.
TIPS: Drys evt. med
lidt sprødstegt bacon eller lufttørret skinke - det smager godt.
Hvis der skal flæsk til de skidne æg (det er godt men ikke en nødvendighed) skal det skæres i terninger
eller strimler og steges sprødt i en lille smule smør over blid varme.
Hvis du ikke kan
skaffe fiskesennep, kan du selv røre den af 1 spsk groftmalet sennepsmel og ca.
1½ spsk koldt vand se pakkens anvisning.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin