4 magre svinekoteletter
salt og peber
4 skiver kogt skinke
4 skiver gruyere ost
hvedemel
sammenpisket æg
finsigtet rasp
45 g smør
1 spsk olie
Skær koteletterne vandret igennem ind til benet, og anbring en mager skive skinke og en skive gruyere ost inden i koteletterne.
Stikker der noget skinke eller ost udenfor koteletten, skæres det af.
Sy kanten på koteletterne sammen med en stoppenål og bommuldsgarn.
Vend koteletterne i hvedemel, ryst dem, og vend dem derpå i et sammenpisket æg tilsat lidt salt (meget lidt, da både skinke og ost er salte), og friskkværnet peber.
Nu vendes koteletterne i finsigtet rasp.
Brun koteletterne i en blanding af smør og olie, og steg dem til kødet er gennemstegt og osten smeltet.
Tag snoren ud, og server straks med citronbåde, stegte kartofler og nye grønsager.
Tips: Den samme opskrift kan bruges til kalvekoteletter.