Kohlrouladen - Denne klassiske, robuste ovnbagte ret serveres gerne med tomatsauce og grønne peberfrugter. I denne ret bruges der pimiento - røde, ristede og flåede peberfrugter på dåse; de bevarer såvel farve som smag. Man kan også selv grille og flå
peberfrugterne og tilsætte lidt aromatisk vineddike.
4-5 personer
500 g færdig surkål
100 g hvide, langkornede ris
1 hvidkålshoved på knap 1 kg
2 + 1 hakkede løg
2 tsk kommen
1 stort bdt frisk timian
1 ½-2 tsk salt
500 g hakket svinekød, bacon eller skinke
50 g smør skåret i terninger
4 hakkede, modne tomater
1 dl passata (en meget lind, tomatpure)
2 spsk koncentreret tomatpure)
ca. 400 g hakkede pimiento peberfrugter på dåse
½ tsk cayennepeber
evt. 6-8 tynde skiver røget bacon uden svær
1. Hæld lagen fra surkålen og skyl den under rindende vand, hvis den smager meget stærkt. Knug kålen fri for væde og fordel den i et stort ovnfast fad. Kog risene halvmøre i letsaltet vand i 10 min.; hæld vandet fra og stil dem til side.
2. Fjern kålstokken og træk forsigtigt 16 pæne kålblade af. Blancher dem 2 ad gangen i 1 ½-3 min. til de falder sammen (lyse blade skal have 1-2 min., mørke blade 2-3 min.); kom bladene i koldt vand og lad dem derpå dryppe af.
3. Bland 2 af de hakkede løg med kommen, timian, salt, ¼, af det hakkede kød og halvdelen af surkålen. Mix det hele sammen i en foodprocessor og ælt derpå blandingen sammen med risene og resten af kødet. Del fyldet i 16 portioner.
4. Fjern den nederste, hårde midterribbe i hvert kålblad. Læg 1 portion fyld på den brede ende af hvert kålblad, fold siderne ind over fyldet og rul bladet sammen; læg rullen med sammenføjningerne nedad.
5. Smelt smørret i en pande og sauter det sidste løg, til det er gyldent. Tilsæt friske tomater, passata og tomatpure, pimiento og cayennepeber: Sauter blandingen i 3-4 min. og purer den derefter i en blender.
6. Hæld lidt sauce i et ovnfast fad, læg kålrullerne og evt. baconstrimler ovenpå og fordel resten af surkålen mellem rullerne; dæk fadet med alufolie og sæt det i en 175º varm ovn i 1 time. Tag folien af og giv kålrullerne ½ time mere.