Østershatte med fløde
De velsmagende østershatte med fløde kan sagtens serveres selvstændigt som forret med et stykke flûte til
300 g østershatte
50 g soltørrede tomater i olie
2 forårsløg
2 spsk olie
1 dl piskefløde
1 tsk friske timian blade
salt og peber
*
A. Østershattene gøres i stand.
Soltørrede tomater i olie dryppes af og skæres i smalle strimler.
Forårsløg gøres i stand og skæres i 2 cm lange stykker.
B. 2 spsk olie varmes op på en pande.
Svampene svitses kraftigt ved stærk varme i 2 minutter.
Tomater og forårsløg tilsættes sammen med 1 dl piskefløde.
Det hele bringes i kog et øjeblik.
Friske timian blade drysses over, og der smages til med salt og peber.
--
Frittata med pasta
Den sprøde pasta-rede bages i ovnen med cherrytomater, peberfrugter og fetaost.
1 rød peberfrugt
1 løg
3 æg
1 spsk persille, hakket
2 spsk olie
1 fed hvidløg, presset
300 g pastaskruer, fusilli, kogte
salt og peber
6 cherrytomater
75 g fetaost
*
A. Peberfrugt skæres i kvarte, udkernes og skæres i grove terninger.
Løget skæres i smalle strimler.
Æg piskes sammen med hakket persille.
B. Olien varmes op på en sliplet-pande.
Peberfrugt og løg steges i 2 minutter ved middel varme.
Hvidløgsfeddet kommes i.
De kogte pastaskruer tilsættes, og der smages til med salt og peber.
Ægget vendes i, og det hele tages fra varmen.
C. Cherrytomater og smuldret fetaost fordeles på frittataen, som bages i 20 minutter i den forvarmede ovn ved 190°C / varmluft 170°C.
Pr. portion: 26 g protein, 29 g fedt, 42 g kulh. = 533 kcal (2233 kj)
Tips: Lidt kogt kylling eller kogt skinke kan tilsættes, så det ikke bliver kødløs dag.