Navn: Torsk
Engelsk: Cod
Latin: Cadus morhua
Sæson
Hele året
Højsæson: Sep/Okt - Marts/April
Kendetegn:
Torsk er en grågrøn eller gråbrun fisk med en lang lys
sidelinie. Farven kan variere alt efter levested, ved klippebund er de mere
røde og brune og ved sandbund er de mere lysegrå.
Den har overbid, som gør at den nemmere kan tage fiskene op fra bunden og en
skægtråd, som kan “smage” på bunden om der er noget spiseligt i nærheden. Kødet
er hvidt og saftigt og sidder i store flager.
Levested:
Torsken er en koldtvandsfisk og de største torsk foretrækker
det dybe vand med temperaturer på 2-10 grader. Tættere på kysterne kan man
finde de små torsk.
Den lever på den nordlige halvkugle og er delt op i seks store torskestammer:
ved Nordsøen, ved Newfoundland, ved Grønland, ved Island, ved Østersøen og
torsken ved Lofoten og Barentshavet.
Den er ikke en stimefisk, men samles hvor der er masser af føde eller når de
skal gyde. De nordligste arter kan vandre op mod 1000 km for at gyde.
Føde:
Torsken er en rovfisk og lever af bunddyr og småfisk. De
ældre torsk lever også af hele krabber og artsfæller.
Størrelse:
Mindste fangstmål for torsk er 35-40 cm. Fisk der fanges
under dette mål skal sættes ud igen.
Kønsmodning:
Torskens kønsmodning afhænger af dens levested. Dem der
lever ved kysterne bliver tidligt kønsmodne, allerede ved ca 2 år.
De torsk med udbredte vandringsmønstre bliver sent kønsmodne, omkring 6-12 år.
Den gyder om foråret og under gydningen svømmer hannen og hunnen sammen, så æg
og sperm blandes, og allerede efter 2-4 uger – afhængig af temperatur – klækkes
æggene.
Fiskeart: Torskefisk (En altædende rovfisk, der oftest lever
nær bunden)
Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)
Holdbarhed
Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 °C.
Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5
grader - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.
Anvendelse
Torsk er en god fisk, der kan anvendes på mange forskellige måde. Kogt,
dampet, stegt, grillet, røget, tørret og saltet.
Klipfisk er saltet torsk, som bl.a. anvendes i den traditionelle spanske
tapasret "Bacalao".
Brug torsk til fiskefrikadeller sammen med laks og en masse friskhakkede
krydderurter.
Andre produkter af torsk: klipfisk, torskerogn - fersk og konserves, levertran
Frysning
3-6 mdr ved -18 °C.
Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de
anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.
Næringsindhold pr. 100g | Energifordeling |
Energi | 341 kJ | I varen | A.D.T |
Protein | 18,7 g | 93 % | mindst 10 % |
Kulhydrat | 0 g | 0 % | ca. 60 % |
Fedt | 0,6 g | 7 % | højst 30 % |
Kostfibre | 0 g | | ca 30 g |
Vand | 80,6 g | | |