Frisk frilandspinat
er i grøntafdelingerne nu og den smager skønt også rå. Prøv denne gode salat.
Arbejdstid: 15 min.
Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.
#
1 spsk
hvidvinseddike
1 tsk dijonsennep
2-3 spsk olie
1 skalotteløg
1 hårdkogt æg
150 g frisk spinat evt babyspinat
250 g champignon
salt og peber
*
Pisk vineddike og sennep sammen med olie og krydr med salt og peber.
Tilsæt hakket hårdkogt æg og finthakket skalotteløg.
Pluk de groveste stilke af spinaten.
Skyl spinatbladene i rigeligt koldt vand gerne et par gange, for at få al jord ud af de krøllede blade.
Slyng spinaten fri for vand.
Rens svampene og skær dem i tynde skiver.
Vend det hele sammen og server.
TIPS: Har du frisk
spinat tilovers kan du fx bruge det til en lækker spinatpesto:
Spinatpesto
Hjemmets bedste MAD
2012 maj
#
50 g valnøddekerner
1 fed hvidløg
125 g frisk spinat
¾ dl olie
50 g Thise
Vesterhavsost eller parmesanost
salt og peber
*
Skyl spinaten
grundigt i flere holdt koldt vand og slyng den tør.
Hak valnødder og
pillet hvidløg fint i en foodprocessor og tilsæt spinaten.
Kør til puré og
tilsæt olien lidt ad gangen.
Tilsæt 2-3 spsk
revet ost og smag til med salt og peber.
Brug pestoen til
friskkogt pasta eller som "sauce" til kogte nye kartofler.
Pestoen er også
lækker på ristet brød.
Giv evt
spinatpestoen et pift med saften af ½ lime.
Se flere dressinger og skønne
salater her