Se hvordan kyllingebryst skal steges på pande. Få opskrift
på, hvordan du steger kyllingebryst med løg og tomater. Kyllingebrystfilet
bliver mørt og saftigt med denne opskrift.
Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 20 min. Ikke fryseegnet. 2 personer. Er du alene så halver
portionen.
#
2 kyllingebryster
½ spsk olie eller
smør
1 løg (finthakket)
1 fed hvidløg
(finthakket)
2-3 tomater (tern
eller både)
1-2 tsk oregano
(eller basilikum)
1 spsk vineddike
1-2 spsk kapers
1-2 dl hønsebouillon
eller vand
salt og peber
Tilbehør: brød, ris,
pasta eller kartofler
*
Krydr
kyllingebrysterne med salt og peber og brun dem på en varm pande med olie eller
smør.
Tag dem op og steg
nu løg og hvidløg et par min.
Tilsæt tomater og
oregano.
Vend rundt og tilsæt
vineddike, kapers og bouillon.
Giv det et opkog,
læg kyllingebrysterne i saucen og lad det simre under låg ca. 10 min.
Smag til med salt og
peber og server med brød, ris, pasta eller kartofler.
Se dejligt tilbehør
her: kartofler, ris, dampede grønsager eller brød
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin