4 personer. Kogetid i trykkoger: 5 min.
# Ingredienser
1 kylling på ca. 1000 g
1 skive selleri i terninger
2-3 porrer i skiver
1 grøn og 1 rød peberfrugt i strimler
500 g kartofler i små terninger
2 spsk smør eller margarine
2½ dl suppe, bouillon eller vand
salt, peber
meljævning
1 bdt hakket persille
* Tilberedning
Skær kødet fra kyllingen og skær det i små stykker.
Brun først kødet i fedtstoffet i trykkogeren, så grønsagerne.
Hæld væden ved og krydr med salt og peber.
Luk for trykkogeren og bring den på tryk.
Lad gullaschen koge i 5 min.
Tag trykket af gryden, langsomt eller hurtigt.
Jævn gullaschen og smag til med salt og peber.
Drys hakket persille over ved serveringen.