Logo

Alt i én gryde - One pot cooking

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Alt i én gryde - One pot cooking

 

Hold hverdagsmaden enkel og nem med det, der på engelsk kaldes One pot cooking det hele i en gryde. Suppler eventuelt med lidt brød. Alle opskrifter er til 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

Paella med pølser og peberfrugter

Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 35 min. Fryseegnet

 

#

1 løg

2 fed hvidløg

2 peberfrugter

½ spsk olie

250 g gode pølser (fx kålpølser, se tips)

½ liter bouillon

1-2 spsk tomatpuré

125 g ris

2 laurbærblade

125 g frosne ærter

salt og peber persille

*

 

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.

Rens peberfrugterne, og skær dem i strimler.

 

Steg løg, hvidløg og peberfrugter bløde og blanke i en sauterpande eller dyb pande med olie.

 

Skær pølser i tykke skiver, og vend dem i grønsagerne.

Tilsæt bouillon, tomatpuré, ris og laurbærblade.

Giv det et opkog, skru ned, og lad retten simre uden låg i ca. 25 min. til risene er møre og væsken er opsuget tilsæt evt. lidt vand om nødvendigt.

 

Tilsæt ærter, og varm retten igennem i 3 min. mere.

Smag til med salt og peber, og server direkte fra panden med et drys persille.

 

TIPS: Kålpølser indeholder slet ikke kål, men svinekød. Navnet kommer af, at man skulle have ekstra gode pølser til julens Krøstekål eller grønlangkål.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Alt i én gryde - One pot cooking

 

Laks à la lobescoves

Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 25 min.

#

1 løg

1 fed hvidløg

2 stilke bladselleri

½ spsk olie

500 g skrællede kartofler

¼ liter bouillon

1-2 laurbærblade

5 stk hel sort peber

300 g laksefilet

persille, purløg eller gremolata

salt og peber

Tilbehør: groft brød

*

 

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.

Rens bladselleristilkene, og snit dem fint.

 

Steg løgene bløde og blanke i en gryde med olie.

Tilsæt bladselleri og hvidløg, og lad det simre et par min.

Skær kartoflerne i store terninger, og vend dem i gryden.

Tilsæt bouillon og krydderier.

Giv det et opkog, skru ned, og lad det simre til kartoflerne er møre -12-15 min.

 

Skær laksen i store terninger, og krydr dem med salt og peber.

Læg dem ovenpå kartoflerne, læg låg på, og lad det simre ganske svagt 5-7 min.

 

Hæld evt. overskydende væde fra, og vend forsigtigt rundt i retten.

Smag til med salt og peber, og server med hakket persille eller purløg eller gremolata (finthakket citronskal, hvidløg og persille) samt brød.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Alt i én gryde - One pot cooking

 

Pastagryde med oksekød og tomatsauce

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 30 min. Fryseegnet

 

#

1 løg

1-2 fed hvidløg

2 stilke blegselleri

1-2 gulerødder

200 g hakket oksekød

½ spsk olie

salt og peber

1 dåse hakkede tomater med basilikum og oregano

¼ liter bouillon eller vand

200 g kort tørret pasta

frisk basilikum eller bredbladet persille

Tilbehør: parmesanost

*

 

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.

Rens bladselleri og gulerødder, og snit dem fint.

Brun kødet i en bredbundet gryde med olie, og krydr med salt og peber.

 

Tilsæt løg, hvidløg og grønsager, og steg under omrøring i 3-5 min.

Tilsæt tomater og bouillon, og lad retten simre 10 min.

 

Vend pastaen i retten, og lad det simre under låg i 10-12 min. til pastaen er mør.

Smag til med salt og peber, og drys med basilikum eller persilleblade.


 

Alt i én gryde - One pot cooking

 

Kylling i couscous

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 25 min. Fryseegnet

 

#

1 løg

1-2 fed hvidløg

1-2 gulerødder

275 g kyllingebryst

2 tsk garam masaia (eller karry)

½ spsk olie

¼ liter hønsebouillon

10 sorte oliven

2 spsk rosiner

1 økologisk citron (fintrevet skal+ 1 spsk citronsaft)

125 g couscous

frisk koriander eller bredbladet persille

salt og peber

*

 

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.

Skræl gulerødderne, og snit dem fint.

 

Skær kyllingekødet i terninger, og vend dem med garam masaia, salt og peber.

Brun kødet i en bredbundet gryde med olie.

Tilsæt gulerødder, løg og hvidløg, og steg under omrøring i 3-5 min.

 

Tilsæt bouillon, oliven og rosiner, og lad retten simre under låg i 8-10 min.

Tilsæt citronskal, citronsaft og couscous.

Rør rundt, læg låg på, og sluk for varmen.

Lad retten trække i ca. 5 min. til couscoussen har opsuget væden.

 

Vend rundt i retten, smag til med salt og peber og evt. lidt mere citronsaft.

Drys med frisk koriander eller persille, og server direkte fra gryden.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin



 

Alt i én gryde - One pot cooking

 

Champignon, spinat- og kartoffelkarry

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 25 min.

 

#

1 løg

1-2 fed hvidløg

250 g markchampignon

½ spsk olie

2 tsk karry

500 g skrællede kartofler

1 dåse kokosmælk

1 pakke frossen hel spinat (optøet)

salt og peber

Tilbehør: brød

*

 

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.

Rens champignonerne, og skær dem i kvarte.

 

Brun champignonerne i en bredbundet gryde eller dyb pande med olie.

Tilsæt løg, hvidløg og karry, og steg et par min.

 

Skær kartoflerne i terninger, vend dem i retten, og tilsæt kokosmælk.

Lad det simre til kartoflerne er møre, og konsistensen er cremet (ca. 15 min.).

 

Pres væden af den optøede spinat, og vend den i gryden.

Varm retten godt igennem, og smag til med salt og peber.

Server direkte fra gryden.


Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.761 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her