Prøv denne
sprødstegte torsk med stuvet spinat og syltede rødbeder. Fisken steges kun på
skindsiden, så skindet bliver sprødt og fiskekødet stadig er hvidt. Bed
fiskehandleren om at skrabe skællene af skindet eller se vores TIPS.
4 personer. Arbejdstid:
40 min. Bage/kogetid: ca. 15 min.
#
600 g torsk i filet
med skind
2-3 spsk olie
salt og friskkværnet
peber
Stuvet spinat:
500 g frisk spinat
(eller ca. 400 g hel frossen spinat)
300 g cremefraiche
38%
1 spsk sennep
ca. ½ tsk stødt
allehånde
Syltede rødbeder:
250 g rødbeder
1 dl vand
150 g sukker
2½ dl æbleeddike
et stykke hel kanel
3-4 kryddernelliker
Tilbehør:
kogte
aspargeskartofler
*
Kog skrubbede
rødbeder møre i vand i ca. 40 min.
Hæld kogevandet fra,
og hæld koldt vand over.
Smut skrællen af
rødbederne, og skær dem i små terninger eller stave.
Kog vand, sukker og
eddike sammen med krydderierne i et par min.
Hæld lagen over
rødbederne, og lad dem trække i nogle timer (og gerne et par dage).
Skyl spinaten
grundigt, og kog den i cremefraiche og sennep i et par min. ved god varme i en
rummelig gryde.
Smag til med
allehånde og salt.
Skær torsken i passende
stykker, og lav et lille snit i skindet med en skarp kniv.
Steg torskestykkerne
på en varm slip let-pande med olie med skindsiden nedad i 7-12 min afhængig af
tykkelsen.
Hold evt. fisken
fladt mod panden med en palet i begyndelsen.
Server den sprødstegte
fisk med stuvet spinat, syltede rødbeder og kogte pillede kartofler.
TIPS: Fjern skællene
på skindet: læg fisken på et bræt med skindsiden opad, og skrab med en
fiskeskæller eller en kniv fra hale mod hoved.