Logo

Krydrede frikadeller med græsk salat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krydrede frikadeller med græsk salat

 

Græsk sommerret med krydderurter, der smager og dufter af Middelhavet.

4 personer. Arbejdstid: 35 min. Stegetid: ca. 10 min.

 

#

Frikadeller:

400 g hakket lamme- eller oksekød

1 løg

salt og peber

1 æg

1 dl rasp

1 spsk friskhakket oregano

1 spsk friskhakket timian

1 spsk friskhakket rosmarin

1 fed hvidløg

1 dl mælk eller afkølet bouillon

olie til stegning

 

Græsk salat:

500 g tomater

1 agurk

1 rødløg

3 spsk olie

1 fed hvidløg

3 spsk citronsaft eller vineddike

200 g fetaost

100 g kalamata oliven

2 håndfulde frisk oregano eller dild

 

Tilbehør:

lune flutes eller pitabrød

*

 

Rør kødet grundigt med finthakket løg, salt, peber, æg, rasp, alle krydderierne og presset hvidløg.

Rør mælken i, og lad farsen hvile ½ time i køleskabet.

 

Varm olien op på en pande, og steg frikadellerne gyldenbrune og gennemvarme og sprøde på begge sider. (ca. 15 min. i alt)

 

Skyl tomater og agurker, og skær dem i grove, ureelle stykker.

Hak løget groft.

 

Rør olie sammen med presset hvidløg og citronsaft.

Vend dressingen med grønsagerne, og smag til med peber og en lille smule salt husk, at oliven og feta er salte.

 

Skær fetaosten i små stykker, og drys dem på salaten.

Fordel oliven på toppen af salaten, og drys med grofthakket oregano.

 

Server frikadeller med salat og lunt brød.

 

TIPS: Du kan erstatte 1 spsk friske krydderurter med 1 tsk tørret.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.065 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her